Pantomime

Historien om den morddømte Sharon Crane, der flygter fra fængslet for at rense sig selv, er en okay thriller. Desværre når spændingen ikke helt op på Annika von Holdts sædvanlige adrenalin-niveau.

Sharon Crane har mistet alt. Hun sidder indespærret på en institution for farlige kriminelle sindssyge - dømt for det bestialske mord på sin bedste veninde. Hendes mand har forlangt skilsmisse, og hun har ikke set sin søn siden dommen.

Men en dag smiler heldet alligevel til Sharon, og det lykkes for hende at stikke af. Hendes eneste tanke er at se sønnen Max igen, men hun er godt klar over, at politiet er på udkig efter hende. Heldigvis møder hun Charles Broussard, som mod alle odds tror på hendes uskyld og beslutter sig for at hjælpe hende.

Jeg har tidligere læst Annika von Holdt med stor fornøjelse, men selvom ’Pantomime’ er en okay thriller, så blev jeg desværre en lille smule skuffet denne gang. Spændingen når ikke helt op på tidligere tiders adrenalin-niveau, og så har von Holdt indlagt nogle yderst heldige sammentræf for at få plottet til at gå op, som er lidt svære at sluge.

Beskrivelsen af Sharons forsøg på at rense sig selv og derved finde ud af, hvem der så har slået veninden ihjel, er dog ganske spændende og overraskende. Til gengæld er tråden om hendes søn og kampen for at finde ham lidt for nem at gennemskue.

Jeg er dog sikker på, at der nok skal være mange, som synes, at ’Pantomime’ er en fin bog, og er du til Dean Koontz, så tror jeg bestemt heller ikke du bliver skuffet.