Nattetimen

Forfatteren Sean Reeve flytter med kone og 5-årig datter ind i Ashbourne House. Fra starten virker det som en meget dårlig idé.

Naboerne er ikke sene med advarsler - huset er bygget på en gammel kirkegård, og alle huset tidligere beboere har mødt en tidlig og uhyggelig død, bl.a. den forrige ejers lille pige, der druknede i den nærliggende sø.

Samtidig lider Sean af eftervirkninger af en bilulykke. Han har hukommelsestab, faktisk ved Sean ikke, hvem han er. Han falder om med stærke hovedpiner og må tage stærk medicin. Medicinen gør det meget svært for ham at skelne mellem drømme og virkelighed. Så da han begynder at se den druknede pige i huset, er det svært at afgøre, om hans hjerne spiller ham et puds, eller måske er Ashbourne House virkelig forbandet?

"Nattetimen" er Annika von Holdts anden roman. Som i hendes første roman, "Hjemsøgt", er thrillerelementerne stærkt repræsenteret. Alle kendte klichéer er hentet ind, mystisk hus, mærkværdige dødsfald, hukommelsestab, spøgelser og ånder. Det er ikke mærkeligt, hvis læseren sidder med fornemmelsen "hov, det har jeg da læst før et andet sted". Det kommer let til at fremstå, som om forfatteren er sprunget over, hvor gærdet er lavest, skønt hun viser ganske stærk originalitet flere steder.

Bogen foregår i England, skønt forfatteren er dansk. Nu må forfattere selvfølgelig skrive om, hvad de vil, men kunne der ikke være hjemsøgte huse i Danmark, eller sindssyge, skrupelløse personer med grimme bagtanker? Men von Holten har skruet historien godt sammen, og afsløringerne overrasker gang på gang, uden at plottet virker tvivlsomt. Skønt von Holdt til tider næsten hælder klichéerne på, skriver hun med psykologisk indsigt og flair. Der er stærke personskildringer, især af hovedpersonen.

Alt i alt giver "Nattetimen" et godt gys, og den grumme slutning skulle være god for et par kuldegysninger. Så vil jeg bare håbe, at Annika von Holdt næste gang finder inspiration herhjemme og giver os en virkelig god dansk thriller.

Lademann, 2002. 297 sider. Kr 199,-