Sirenesang

Voldsom beretning om et incestoffers psykiske sygdom, hendes indlæggelse på "den lukkede" og rejse tilbage til livet. En roman bygget på forfatterens egen historie.

28-årige Ane bliver en vinteraften indlagt på Københavns Kommunes psykiatriske afdeling. Afsnit 900 – også kaldet "den lukkede". Bag sig har hun en række selvmordsforsøg. Foran sig har hun en lang og hård kamp for at komme tilbage til livet.

I starten har Ane svært ved at acceptere, at hun hører til på en afdeling befolket af "tosser", men hun må efterhånden erkende, at hendes behov for hjælp er uomgængeligt, og at hun er rigtigt placeret. Der skal meget medicin og mange psykologtimer til for at få løst op for et helt livs fortrængninger og få sat gang i den helings- og forståelsesproces, der skal gøre det muligt for Ane at vende tilbage til livet.

Gennem erindringsglimt løftes sløret for den historie, der gør, at Anes liv er blevet så svært. Vi hører om et liv med en biologisk far, der er forsvundet, en mor, der i den grad har svigtet, og en stedfar, der på utilgivelig vis har forgrebet sig på lille Ane. Det er barske løjer, og ind imellem må man lige tage en dyb indånding for at hænge på, for det er ikke til at bære.

På bogens omslag står der, at fortællingen er inspireret af Odile Poulsens egen historie, og det er også et billede af forfatteren selv, der er på forsiden. Men hvorfor historien skal fortælles i romanform, forstår jeg ikke helt, og det fungerer ikke optimalt. Der forklares lidt rigeligt, og der levnes ikke meget luft til, at læseren kan gøre brug af sine fortolkende evner og skabe sine egne billeder.

Bogen har helt sikkert sin berettigelse. Den har, tilsyneladende, været vigtig at skrive, og den er vigtig at læse, og jeg håber, at Odile Poulsen, der har markeret sig i debatten om prostitution, vil blive ved med at synge sin sang og lave larm, for at alle verdens piger og kvinder skal få et liv, de selv ville have valgt.

Aschehoug, 2006. 279 sider. Kr 269,-