Lupus

Jens Henrik Jensen svinger sig op til nye højder i fjerde bind om den tidligere jægersoldat. En hæsblæsende historie fyldt med spænding, overraskelser og stof til eftertanke.

Efter at sagen om Danehof blev afsluttet i 'De frosne flammer', har Niels Oxen slået sig ned i en lejlighed i Vangede for at skabe sig en ny tilværelse med samvær med sønnen Magnus hver anden weekend. Derfor er han først helt afvisende over for den tidligere PET chef Axel Mossmann, som beder ham om at tage en tur til Jylland for at lede efter en forsvundet forhenværende departementschef. ”Jeg har set skyggen af en ny ulykke derinde i en af kasserne…..men jeg vil gerne lave nogle forundersøgelser,” forklarer Mossmann til Oxen.

Oxen ser en mulighed for at kombinere et par dages efterårsferie med Magnus, opsøge nogle af de steder, hvorfra han har voldsomme erindringer, og samtidig hjælpe Mossman , og derfor siger han alligevel ja. Oxen er meget fascineret af ulve, så en ekstra bonus vil være at tage en morgentur til Harrild Hede og måske få et glimt af en ulv sammen med Magnus.

Der er flere ulve på spil, både skyggen af den virkelige ulv, som er set på Harrild Hede og skyggen af en organisation, som hedder Lupus, og som måske har udgangspunkt på Harrildholm. Oxen finder et spor på Harrildholm,  som har relationer til hans tidligere makker Margrethe Franck, og et spor, som viser sig at være meget farligt for alle involverede. Herfra tager handlingen fart, og på vanlig sikker får Jens Henrik Jensen alle de løse ender til at hænge flot sammen. Vanen tro er der også lige en gedigen overraskelse til sidst. Undervejs får vi en større forståelse for Oxens og Margrethe Francks fortid, og det ser jeg som en yderligere styrke ved romanen.

Ud over at 'Lupus' er en spændende historie, er det også en historie, som knytter an til et meget aktuelt og omdiskuteret emne: er der plads til ulve i Danmark? Her kommer både modstandere og fortalere til orde. Det længe ventede gensyn med med Oxen lever helt op til alle mine forventninger. 'Lupus' er en spændende historie, som lever og er umulig at lægge fra sig inden sidste side er læst. Den er velskrevet, mange af personerne har noget på spil, og så er den indimellem også humoristisk.

Jens Henrik Jensen har et langt forfatterskab bag sig, og et af hans principper har altid været kun at lave tre romaner med en hovedperson. Men –heldigvis for os – følte han, at han havde lyst til at følge Oxen mere på vej, og der var mere i ham. Måske kommer den en Oxen 5, nu da Oxen har forladt Vangede, og alt kan ske. Jeg håber.