De mørke mænd

Jagten på Niels Oxen og sandheden om Danehof fortsætter i dette hæsblæsende og velskrevne drama.

”Men vi kan ikke knuse en mand, der allerede er ødelagt. (…) Oxen må under ingen omstændigheder slippe fra os igen. Så hellere død på stedet”

I afslutningen af De hængte hunde, første del af serien om den tidligere jægersoldat Niels Oxen og Danehof, svigtede Niels Oxen en middagsaftale med sin makker, PET-agenten Margrethe Franck. Hun og Niels Oxen har arbejdet sammen om at afsløre sandheden om en meget magtfuld organisation, Danehof, men det lykkedes ikke, og hele sagen om ’De hængte hunde’ er blevet dysset ned.

Folkene bag Danehof er klar over, at Niels Oxen ved for meget, og derfor bliver alle sejl sat til for at finde frem til ham. PET er interesseret i at finde ham, og det er Margrethe Franck også. Oxen, som er Danmarkshistoriens højest dekorede jægersoldat, lider af post-traumatisk stress, og udover at han både er på flugt fra Danehof og PET, døjer han også med sin egen fortid.

Da vi møder ham, lever han under navnet Dragos hos en gammel dambrugsejer et sted i Jylland. Han er ved at skabe sig en nogenlunde almindelig hverdag, men han er alligevel altid i højeste alarmberedskab, han holder sig for sig selv og hans bolig er spækket med overvågningsudstyr, så der er ingen der kan nærme sig, uden at han bliver advaret.

Det lykkes for Margrethe Franck at finde frem til ham, og da hun er under overvågning, bliver det hende, der viser vejen for PET og nogle af ’de mørke mænd’, og nu begynder en meget dramatisk menneskejagt. Hvem kan og tør Niels Oxen stole på? Margrethe? PETs chef Mossman?

Det er en hæsblæsende og meget spændende historie på mange planer. Dels selve plottet: Lykkes det for Niels Oxen at finde frem til bagmændene, eller bliver det folkene bag Danehof, der sejrer? Men det, som jeg også finder rigtig interessant og vellykket, er beskrivelsen af en mand – her tidligere jægersoldat – som må kæmpe med sin fortid, og som egentlig kun har ét ønske: At kunne leve et ’normalt’ liv med mulighed for at være sammen med sin søn og at kunne bevæge sig rundt uden hele tiden at skulle se sig over skulderen. Og måske også være i stand til at kunne indlede et forhold til en kvinde.

Jens Henrik Jensen har fortalt, at han vil skrive i alt tre bind om Niels Oxen, så må vi væbne os med tålmodighed for at få svarene på de mange spørgsmål til næste bind – og det er svært!