Til dem af jer der kender Ricardo

Underfundig og småsatirisk roman, om en mands midtvejskrise – forklædt som en fynsk odyssé

Vores hovedperson er en familiefar i en mindre krise. Han er arbejdsløs, søgende og plaget af maveproblemer. Derfor sendes han, af sin mor, ud på en sejltur omkring Fyn sammen med en flok unge KU’ere. Ombord på båden møder han den fornuftige Annette, og han indleder et lidt halvhjertet forhold til hende.

Bogens kapitler har navn efter de fynske byer som de sejlende besøger undervejs, og på denne måde symboliserer de også punktnedslag i hovedpersonens personlige udvikling.
Bogens hovedperson virker lidt svag, lidt fimset og lidt hjælpeløs. Han lader sig sende af sted på rejsen af sin mor, han lader Annette bestemme at de skal have et forhold, og han kan i det hele taget ikke sige fra. Men det er jo også altid de andres skyld! For hvor er det egentlig synd for ham at han er arbejdsløs, har maveproblemer og lider lidt af ”min kone forstår mig ikke-syndromet”. Når folk spørger ham hvad han mener med det han siger, er svaret som oftest: ”jeg mener aldrig rigtig noget med det jeg siger”.

Rejsen er en slags fynsk odyssé og også en personlig udviklingsrejse for hovedpersonen. Men hvad er der så sket når turen når til vejs ende? Måske er der ikke sket en skid? Og hvad var egentlig også meningen med det hele?

Romanen er hurtigt læst og sikkert også hurtigt glemt. Ligesom bogens hovedperson kan jeg egentlig ikke rigtig finde ud hvad jeg mener. For faktisk var den både underholdende og sjov, men samtidig irriterede den mig også lidt. Men måske er det netop forfatterens hensigt, at skabe en skvattet hovedperson, der kan give læseren lidt at tænke over?

Alt i alt en bog der er sådan lidt ”kaffe og kage, frem og tilbage”- agtig. Hvad jeg så ellers mener med det?

Forfatteren Mads Nørskov Rasmussen debuterede i 2007 med romanen ’Mono’, og ’Til dem af jer der kender Ricardo’, er hans anden roman. Han er selv gift og far til to børn, ligesom denne romans hovedperson, og derfor kan man forestille sig at hans hovedpersoner måske er inspirerede af ham selv?