Mord og mandelduft

En ø – et uvejr – en familie – en masse penge og så et mord! Camilla Läckberg prøver whodunit-genren af ...

Camilla Läckberg begik i 2008 denne på alle måder meget lille julekrimi. Både i format og længde.  Meningen var, at i stedet for den lille marcipangris kunne man give ”Mord og Mandelduft” som mandelgave. Smart idé, som også virkede efter hensigten.

Mange husker måske Agatha Christies ”En af os er morderen”, også kaldet ”Ti små negerdrenge”. En gruppe mennesker er samlet på en ø, som ikke lige er til at komme fra igen. Et mord begås. Morderen må selvsagt være en person, som er på øen. Mistanken breder sig hurtigt, for alle har et motiv, men desværre også et alibi.
Ideen er jo genial, og Christie kunne snyde alle læsere på genial vis. Med Läckberg er det lidt en anden sag.

Vores opdager er ikke Hedström, som ellers normalt figurerer som opdager, men derimod hans kollega Martin Molin. Molin har noget modvilligt indvilget i at holde jul sammen med sin kæreste og dennes familie. Overhovedet i familien er Ruben Liljacrona, som styrer samtlige familiemedlemmer i kraft af sin rigdom og den magt, som ofte følger med.  Gæsterne er knap nået til hovedretten, før Ruben dør med hovedet ned i julemaden – forgiftet af en af hans egne. Ligheden med Christies bøger er ikke til at tage fejl af!

Men her hører ligheden op! Der er ikke meget Poirot over Molin.
Han får dog afhørt familiemedlemmerne, men uden at hverken han eller læseren bliver meget klogere. Der dør endnu et par stykker, som sammen med Ruben bliver lagt i kølerummet, hvor vores helt ved et par lejligheder må ind og hente forsyninger til kokken, da ingen andre tør (?)
De griske familiemedlemmer virker ikke videre sympatiske, så læseren har ikke engang en ”man kan holde med”. Molin opklarer selvfølgelig til sidst sagen, som sig hør og bør, og uvejret, som havde holdt alle fanget på den lille ø, stilner af, og således ender denne lille bog.

Läckberg har udtænkt langt bedre plots, og jeg tror hendes mange fans vil blive en anelse skuffede over denne lille krimi. Når det så er sagt, vil jeg tilføje, at den egentlig er fin nok til lige at læse, når man alligevel sidder i toget København – Århus på vej hjem til familien og julemiddagen!