Den hvide kirke

Kan man løbe fra sin families synder? Spændende roman om racisme, religiøs fanatisme og om behovet for at høre til.

17-årige Jessup er den lokale fodboldhelt og samtidig dygtig i skolen. Han er også del af en fattig familie, som har en forfærdelig forbrydelse på samvittigheden.

Alle i byen ved, at for fire år siden var Jessups bror og stedfar, David John, direkte eller indirekte skyld i to unge, sorte drenges død. Jessups hvide famile er medlemmer af den racistiske kirke ”Blessed Church of the White America”, men Jessup har selv holdt sig væk, siden hans far og bror blev dømt. Den religiøse David John var i sin tid med til at få styr på Jessups familie med kærlighed og struktur, da han giftede sig med Jessups mor, og nu er han kommet ud af fængslet igen og vil forsøge at lægge fortiden bag sig og få familielivet tilhørsforholdet til kirken tilbage.

Jessup både skammer sig over sin stedfar med white pride tatoveringerne, men er også taknemmelig over hans omsorg overfor familien. Samme aften, hvor David John er kommet ud af fængslet, resulterer en amerikansk fodboldkamp i en konfrontation, som fører til at Jessup nu også frygter at blive anklaget for mord på en sort ung mand.

Romanen undersøger den splittelse, der opstår, når man en er del af en familie, som man elsker højt, men som samtidig har radikale overbevisninger og er del af en gruppe, man selv tager voldsomt afstand fra. Hvordan får man omverdenen til at forstå, at man ikke er ansvarlig for sin families handlinger og holdninger, og hvornår er man tvunget til at vælge side?

Kapitlerne er korte, og siderne vender sig selv i denne velskrevne og højspændte roman om racisme, fordomme og religiøs fanatisme. Oversættelsen virker desværre kluntet enkelte steder i forsøget på at oversætte præcist; jeg måtte læse sætninger op for mig selv og oversætte dem til redneck-amerikansk i mit hoved, for at de gav mening. 

Romanen er oplagt til Young Adult læsere; den appellerer til følelserne med sit fokus på teenageliv, forbudt kærlighed og et kompliceret forhold til familien. Læsere af socialrealistiske romaner, som foregår i USA, fx Min kæreste elskling, vil også få en god oplevelse. Romanen sælger dog ikke sig selv, den vil kræve formidling, for desværre er hverken titlen eller forsiden særligt appellerende. Jeg forstår ikke, hvorfor man har valgt denne sart mintgrønne forside, hvor man virkelig skal kigge godt efter for at få øje på klapperslangen, som lægger navn til den originale titel ‘Copperhead’. Denne titel giver mening, når man læser romanen, mens den hvide kirke selvfølgelig henviser til den White Pride-kirke, Jessups familie tilhører. Men her i Danmark får man nok nærmere associationer til vores hvidkalkede kirker, hvilket leder tankerne i en helt anden retning. Det er ærgerligt.