Anmeldelse
Penge på lommen af Asta Olivia Nordenhof
- Log ind for at skrive kommentarer
Med stor psykologisk indsigt og et smukt og følsomt sprog, selv når handlingen er barskest, skyder Nordenhof sin romanføljeton om Scandinavian Star flot i gang.
Med denne roman skyder Asta Olivia Nordenhof en romanføjleton på syv bind i gang, der alle på en eller anden led kredser om mordbranden på skibet Scandinavian Star i 1990. Og hvis de seks kommende bind er lige så velskrevne og fyldt med samme enorme psykologiske indsigt, vil jeg med glæde og forventning se frem til hver og én.
På en bustur hen over Fyn får fortælleren et syn. Hun ser en gammel mands ansigt, og dét sætter gang i en lang forestillingsrække, som fører hende tilbage til Fyn igen. Og til en gård, hvor hun forestiller sig, der har boet en mand og en kvinde. Kurt og Maggie. Og det bliver de to, ’Penge på lommen’ først og fremmest kommer til at handle om.
Lidt uden for Nyborg bor Kurt og Maggie på en gård. Kurt har et busselskab samt et par ansatte, og Maggie har en længsel, hun ikke engang selv helt forstår. Det er i første omgang det mest karakteristiske for dem hver især. Men allerede fra begyndelsen står det også klart, at de to er fjerne for hinanden, og først hen ad vejen erfarer man hvorfor. De to karakterer udfolder sig for øjnene af læseren via den helt formidable evne, Nordenhof har til med et følsomt sprog og et tydeligt menneskekendskab at tegne portrætter og mane stemninger frem.
Fx har Kurt hver dag brug for at gå en runde i laden, sætte sig lidt og tænke: ”Så ringe har jeg ikke været. Ikke så ringe. Han når denne mening hver dag. Han må ligesom rive den til sig fra en brand, og bære den som man bærer et uskyldigt barn, væk, på tilstrækkelig afstand af branden, så han kan få sine to minutters fred.” Hvorfor tænker han sådan om sig selv? Emmer det ikke af en følelse af utilstrækkelighed, som han prøver at gøre sig fri af? Og hvor kommer den fra?
Fordi figurerne bliver til gennem deres tanker, følelser og handlinger og i mindre grad gennem deciderede beskrivelser, bliver de levende og elskelige – også når de gør ting, der ikke umiddelbart stiller dem i et godt lys.
Det er Kurt og Maggie og deres liv, både hver for sig og sammen, der er romanens drivkraft, og dét man som læser indfanges af. Katastrofen på Scandinavian Star bringer fortællerstemmen på banen i forbindelse med, at Kurt ønsker at investere i noget stort. Busselskabet har givet overskud, og dét giver ham blod på tanden. Ad den vej får fortælleren lejlighed til at beskrive, hvordan hun har læst om mordbranden og de undersøgelser, der dengang blev foretaget. Ulykken har givet anledning til en del konspiration og er i sig selv en vild og voldsom og virkelig historie. Alligevel er det den lille og nære historie om Kurt og Maggie, der bevæger mest. Og den er på sin egen måde nærmest lige så tragisk.
Analyse
Nordenhof, Asta Olivia - Penge på lommen
Penge på lommen er en poetisk og politisk hybridroman om branden på Scandinavian Star.
Asta Olivia Nordenhofs Penge på lommen er første del af et bebudet syvbindsværk, der omhandler branden på Scandinavian Star den 7. april 1990, hvor 159 mennesker omkom. Bogen behandler dog begivenhederne omkring Scandinavian Star perifert. Romanens ene hovedperson, Kurt, investerer overskuddet fra sit busselskab i firmaet Vognmandsruten, der driver den private færgerute. Han mister siden pengene og går konkurs.
Centralt i fortællingen står derimod kærlighedsforholdet mellem Kurt og romanens anden hovedperson, Maggie. Et forhold, der begynder som en intens forelskelse og siden udvikler sig til uselvstændighed, gensidig afhængighed og vold. Men – som begge karakterer fastholder – fortsat er kærlighed.
Med medfølelse og indlevelse skriver Nordenhof to udsatte skæbner frem på velfærdsstatens vrangside. Gennem punktvise nedslag i de to karakterers livshistorier udfoldes et stykke Danmarkshistorie med udsatte ungdomsliv i 1960erne, destruktiv og fastlåst parfoldholdsdynamik i 1980erne og Kurts verdensafkoblede liv og død på et plejehjem i en ikke nærmere defineret nutid.
Kønnet og kroppen
Mor, var du egentlig feminist, da du var ung?, spørger den voksne datter Sofie sin mor Maggie, da de to mødes til frokost på Café Blomsten. Spørgsmålet hamrer en kile imellem de to generationer og gør Maggie forlegen, fordi det ikke kan oversættes til det liv, hun har haft. Et liv uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og med en række af skiftende mænd, der gav det fornødne økonomiske grundlag for hendes eksistens. Særligt intenst skildrer romanen to tidlige voldtægter og de konsekvenser, de har for Maggie. Også Kurt har levet et ungdomsliv på den økonomiske vrangside, har måttet prostituere sig selv og efterlade sit første barn på et børnehjem, da han ikke var i stand til at forsørge det.
Gennem Nordenhofs nænsomme og poetiske fremstilling skrives to personer frem, hvis liv og kroppe er underlagt samfunds- og privatøkonomien. Karakterernes kroppe er på en gang deres egne og bærer de tidlige erfaringerne med ind i voksenlivet, men de er også fremmede for karaktererne og gør ting uden for deres kontrol, ligesom de er objekter for andres begær og vold.
Midt i afmagten og smerten findes dog også en sanselig hyldest til livet, skønheden og kroppen behov:
Jeg vil være lykkelig på første side i dette kapitel, siger Maggie. Jeg vil være på vej hjem med en cola. Klokken er ikke meget over midnat og hvis man åbnede mit hjerte, ville der ikke stå andet end cola.
En stærkt politisk genrehybrid
Penge på lommen er en hybridroman, der sammenskriver fiktion og fakta. Fiktive karakterer sammenskrives med og udspringer af forfatterens private udgangspunkt for skriften. Med et interessant litterært greb lader Nordenhof romanen begynde ikke ved fiktionens karakterer, men ved forfatteren selv. Som læsere inviteres vi med ind i forfatterens proces med at skrive sine karakterer og et miljø frem. På en bustur på Fyn falder forfatterens blik på en hvidhåret mand, der senere bliver til karakteren Knud. En tilfældig forbipasserende bliver en del af hele den motor, der driver skrivearbejdet frem. Undervejs i romanen træder forfatter-jeget flere gange frem, både i direkte henvendelser til romankaraktererne, i erindringspassager fra forfatterens barndom om forholdet til tal og matematik, og i essayistiske fremstillinger af det historiske forløb omkring branden på Scandinavian Star. På et tidspunkt giver forfatteren også førstepersonsrettighederne videre til romankarakteren Maggie, der får lov at tale som et jeg for at kunne fortælle forfatteren om kærlighed.
I sammenskrivningen af det private stof, fakta og fiktion sker en nivellering af de klassiske litterære skel. Dette sammenkobles med den klare politiske agenda for romanen. Den fine og hudnære skildring af nogle af fattigfirsernes mennesker, og de begrænsede muligheder et liv uden penge giver, står som en fiktiv pendant til den eksplicitte kapitalismekritiske forfatterstemme, der tager ordet i de essayistiske passager:
Hvis det er sandt. Og det tror jeg, at branden på Scandinavian Star blev anstiftet med økonomisk vinding for øje, døde 159 mennesker ikke kun på grund af nogle enkelte mænds kyniske risikovillighed, de døde for en idé. Nogen og noget kan blive nødt til at dø, for at andre kan vinde. Det er idéen. For at lægge til må man trække fra et andet sted. Kapitalismen er en massakre. Men vi er levende, og vi kan ende kapitalismen.
Asta Olivia Nordenhof på det litterære Danmarkskort
Nordenhof er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2011 med romanen Et ansigt til Emily, som hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for. Romanen er en aggressiv og øm sammenskrivning af tekstbidder, replikker og dagbogsnotater om intimitet, fravær og kærlighed. I 2013 udgav hun digtsamlingen det nemme og den ensomme, der i et mundret og ligefremt sprog overskrider hierarkiet mellem privat fortælling og politisk udsagn. Hun modtog samme år Montanas Litteraturpris, ikke kun for digtsamlingen, men også for bloggen JEGHEDDERMITNAVNMEDVERSALER, og for med stor generøsitet at invitere alle åbent ind i det private, at tage en ny, mindre autoritær forfatterrolle på sig, der er i direkte øjenhøjde med læseren, og for at skabe nye, politiske fælleskaber med sin litteratur.
Nordenhofs navn sættes i forbindelse med flere tendenser i nyere dansk litteratur. Hun bliver sammen med jævnaldrende forfattere som Theis Ørntoft, Olga Ravn og Julie Sten-Knudsen nævnt som en repræsentant for den etiske vending i litteraturen, også kaldet generation etik, og giver selv udtryk for at føle en etisk forpligtelse i forhold til livet og litteraturen og i opblødning af skellene imellem de to. I selskab med forfattere som Niels Henning Falk Jensby, Maja Lucas og Amalie Smith nævnes hun også som repræsentant for en ny og stærk kropslighed i litteraturen. Hos Nordenhof skrives kropsligheden helt ud i sammenblandingen af det selvbiografiske stof med åbne fiktioner, en krop, der vel og mærke aldrig er helt subjekt og heller ikke helt objekt. Hun omtales også sammen med forfattere som Karen Fastrup, Mikael Josephsen og Bjørn Rasmussen som en del af en tredje tendens, psykisk sygdom i litteraturen, og i 2016 skrev hun en artikel i Information, hvor hun læste sin egen sygejournal.
Med Penge på lommen tager Nordenhofs forfatterskab en ny og ambitiøs drejning med udgangspunkt i en historisk begivenhed fra forfatterens tidlige barndom. Branden på Scandinavian Star har også optaget den norske forfatter Per Petterson, der mistede sin bror og sine forældre i branden. I romanerne I kølvandet og Mænd i min situation beskriver han branden og de følelsesmæssige efterdønninger af den. Hos Nordenhof har interessen for Scandinavian Star snarere et politisk end et personligt udgangspunkt, og hun modtog i 2020 EU’s litteraturpris for romanen, der på slutsiden oplister titlerne på alle syv værker i den varslede septologi.
Deltag i debatten