Bog

Bree Tanners korte liv efter døden. En formørkelsesfortælling

Af (
2010
)

Anmeldelse

Bree Tanners korte liv efter døden af Stephenie Meyer

14 jul.10

Så er der nyt til alle Twilight fans! Er du vild med Bella, Edward og alle de andre fra Cullen-klanen? Så læs denne nye roman, der følger én af Cullen-klanens fjender …

Bree Tanner er vampyr. Hun ved ikke hvorfor, men hun er tørstig – frygtelig tørstig! Livet som vampyr er hårdt, og hun forsøger at gemme sig i mængden i Rileys flok. En aften møder hun vampyren Diego, og oplever for første gang siden hun ”døde” at få en ven.

Rileys flok træner til en stor kamp, men ingen ved hvad det går ud på. Der er heller ikke nogen der interesserer sig for det, alle er mere eller mindre nyfødte og tænker kun på blod.
Da det går op for Bree og Diego at formålet med deres eksistens er at blive brugt som hær i et angreb mod Cullen-klanen, beslutter de sig for at forlade flokken og fortsætte livet som vampyr alene.

Det er interessant at læse om vampyrer fra en anden vinkel end fra ”de godes”. Denne bog tager udgangspunkt i en ubetydelig vampyr fra Twiligt-serien, og for alle der i forvejen har læst eller set Twilight film eller bøger, vil det ikke komme som en overraskelse at Bree ikke overlever mødet med Cullen-klanen.

Jeg er ikke i tvivl om at denne bog vil blive en succes. Jeg vil dog anbefale at man læser Twilight-serien eller ser filmene før man læser denne bog, for ellers får man ikke så meget ud af den. Bogen er kort og strækker sig kun over få døgn op til kampen hvor man som læser ved at Bree vil blive dræbt. I sit forord beskriver Stephenie Meyer meget interessant hvordan denne ene karakter ”ville noget mere” end bare være en birolle. Derfor er det spændende for Twilight-fans at se hvad der rører sig i sind og tanker hos en udadtil ”ond” vampyr.

Stephenie Meyers forfatterskab kan beskrives med ét ord. Succes! Unge og voksne over det meste af verden, er blevet ”bidt” af en gal vampyr efter at have læst hendes bøger og ikke mindst set filmatiseringerne. Den nyeste film ”Eclipse”, kan for tiden ses i de danske biografer.

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
Oversætter
Vibeke Nielsen
Faustnummer
28313187
Graphic
Gail Doobinin
ISBN
9788711412282
Antal sider
175

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer