Analyse
Holm, Benn Q - Album
Benn Q. Holm har med 'Album' skrevet en generationsroman, hvor man kan trække linjer til Knud Sønderbys 'Midt i en jazztid' og Dan Turélls 'Vangede billeder'. Hvis man var ung i 80’erne, vil man uden tvivl kunne genkende sig selv i romanens personer og musikken, de lytter til.
Romanen 'Album' er en skildring af vidt forskellige familiers historie i tiden 1971-2002 og er som sådan en slægtsroman. Vi følger tre tråde i fortællingen: familien Rolsted, familien Olufsen samt familien Lund Jensen. Familien Rolsted er den patriarkalske familie, styret af entreprenøren Vilhelm Rolsted; familien Olufsen er den venstreorienterede, politisk korrekte familie, mens familien Lund Jensen er repræsentant for den almindelige, jævne forstadsfamilie.
De tre familier, som ikke umiddelbart har noget til fælles, knyttes sammen på en ganske subtil måde. Olufsens har solgt en landbrugsejendom med dertil hørende jord til en entreprenør, Rolsted, som har forvandlet landskabet til et sommerhusområde. Et af sommerhusene bliver solgt til familien Lund Jensen, og dermed er grundstrukturen i fortællingen fastlagt. Familierne eller deres repræsentanter møder ikke hinanden på kryds og tværs, men der opstår sporadiske kontakter.
Fortælleren præsenterer i romanens prolog læseren for tre repræsentanter for familierne, som der lægges hovedvægt på: Lars Rolsted, Jon Olufsen og Martin Lund Jensen. Lars er den ustyrlige og dårligt opdragede, Jon den evigt fornuftige, mens Martin gør op med forstadssovsen, idet han tiltrækkes af det pulserende kunstner- og storbyliv og noget større i livet, end hans forældre har opnået, endsige tænkt på.
Der er mange tematikker på færde, men overordnet kan følgende nævnes: I og med vi følger de tre hovedpersoner i såvel barndommen som voksenlivet, tematiseres den sociale arv i både positiv og negativ forstand og også evnen, eller manglen på samme, til at bryde den. Selvoptagetheden hos personerne i bogen er lige så stor, som evnen til at engagere sig i andre menneskers liv er lille, og narcissisme og ensomhed er dermed andre vigtige temaer, man kunne nævne.
Fortællestilen er konstant varierende. Der veksles mellem den klassisk-berettende roman, brevromanen, interviews og reportager og Holm eksperimenterer desuden med en slags drejebogsstil, idet en fjernsynsudsendelse fortælles på denne vis.
Bogens titel peger ikke bare på slægtstemaet, men også på musikkens rolle i romanen: musikalbummet. Som en understrøm i romanen kører der en lydside, der spiller tidens musik. Således lyder der toner fra så forskellige kunstnere som f.eks. Thin Lizzy og David Bowie. Musikken viser både, hvilket miljø personerne tilhører, og er et spejlbillede af tiden generelt.

Kommentarer