Bog

De udvalgte

Af (
2001
)

Anmeldelse

De udvalgte af Benn Q. Holm

01 sep.10

Syv unge flytter ind i en gammel herskabelig lejlighed på Østerbro. Alt burde være idyl, men noget er helt galt…

Rikke og Bo mødte hinanden under en ferie til Fiji. De forelskede sig stormende, og nu vil de flytte sammen. Da Rikke falder over en annonce for en herskabslejlighed på Bramsensvej, får hun overtalt Bo til at tage med ud at kigge på den. Lejligheden er egentlig alt for stor til dem, og så er den slidt og kræver masser af istandsættelse. Men huslejen er utroligt lav, så de slår alligevel til.

For at få råd til istandsættelse søger de bofæller, og snart bor der 8 meget forskellige personer i lejligheden. Men efter indflytterfesten er de pludselig kun 7. Miriam er død, og alle mistænker hinanden. For at gøre ondt værre forsvinder liget, og da det dukker op igen, dukker flere hemmeligheder frem. Tilsyneladende er de 7 unge alle efterkommere af deltagerne fra en ekspedition til Antarktis. En ekspedition, som fandt noget, nogen i nutiden vil slå ihjel for at få fingre i.

Umiddelbart lyder oplægget spændende, men desværre lever indholdet ikke helt op til idéen. ”De udvalgte” er baseret på DR’s tv-serie af samme navn fra 2001, og det er formentlig grunden til den bastante dialog og de lidt stereotype og overfladiske personbeskrivelser.

Serien løb i 13 afsnit, ligesom bogen er opdelt i 13 kapitler. Jeg kan forestille mig, at historien har fungeret bedre på tv, hvor spændingen bl.a. også kan skabes af klipning og lydside, men i bogform er det desværre ikke så vellykket. Alt for mange kapitler kører delvist i tomgang, og begivenheder og personer forklares ikke tilfredsstillende. Mod slutningen geares tempoet dog helt vildt op, og historien slutter (lidt skuffende) med en cliffhanger, som vi formentlig aldrig får en afslutning på.

Benn Q. Holm har skrevet mange andre bøger, som er langt bedre end ”De udvalgte”, og jeg tvivler på, at den står særlig højt på hans egen favoritliste.

Bogdetaljer

Secondary title
Baseret på DR TV's thriller: De udvalgte
Forlag
DR Multimedie
Faustnummer
23814331
ISBN
9788779530409
Antal sider
353

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer