Asfalt og blomster

Historien om den unge, charmerende Alice Hansen, der i 1972 blev myrdet i en københavnsk baggård, og sønnens ungdom med savn og punk er fremragende socialrealisme.

Alice har som enlig mor med dårligt betalt arbejde ikke det store at rutte med, men elsker sine lørdagsaftener i Minefeltet, og da hun er både køn og charmerende, er der altid mandfolk til en dans og en øl. Den noget ældre kunsthandler Svend Hertz har et mere end godt øje til hende, og da liget af hende findes, er han den hovedmistænkte, men der findes aldrig beviser mod ham.

Alices søn Jack er mindreårig, da moren myrdes, og han vokser op som en indesluttet dreng og ung mand hos bedsteforældrene, indtil han bryder ud og kommer med i et eksperimenterende punk-band som sangskriver og sanger.

Mikael Busk er en perifer del af kredsen om det miljø, Jack færdes i. Mange år senere bliver han kontaktet af Dan Reimar, der var med i Jacks band og nu er kunstprofessor. Han vil gerne i kontakt med Jack og beder Mikael, der netop er blevet offer for en papiravis’ sparerunde, om at prøve at opspore ham. Mikaels ægteskab har ikke haft godt af fyringen, så han benytter lejligheden til at grave sig ned i historien.

Jeg har set en avisanmeldelse, der ikke giver meget for romanen og er i tvivl om, hvorvidt der er tale om en satire. Det viser, at oplevelsen af en roman er meget afhængigt af de læsebriller, men har på. Jeg læser 'Asfalt og blomster' som et stykke fremragende socialrealisme, der giver et glimrende tidsbillede. Den er helt på højde med en anden af mine favoritter indenfor genren: Arne Herløv Petersens Fjerne mål.