Ensomhed, smerte, social arv ... og masser af brunt hessian og musik!
Tre drenge bliver voksne over tre årtier.
Det begyndte i søndags og de næste 4 kan du i DR's prime time følge Jon, Martin, Lars og deres familier.
Var du ung i 80'erne er denne tv-serie som "at være der selv".
Tv-serien bygger på Benn Q Holms roman "Album" fra 2002.
Jeg har stillet Benn Q Holm et par spørgsmål omkring hvordan det er som forfatter at se sin roman udsat for tv.
Instruktør Hella Joof er blevet interviewet flere gange og udtaler efter første afsnit er blevet vist, at hun meget bevidst har valgt din roman, Benn Q Holm som forlæg for en tv-serie - hvorfor har du "valgt" Hella til at sætte din roman i billede?
Jeg har egentlig ikke valgt Hella, da hun jo henvendte sig til mig i første omgang, for en del år siden efterhånden.
Men jeg var glad for at høre, at hun var vild med romanen og først og fremmest ønskede at filmatisere romanen, dvs. følge dens struktur og idé (og lidt smådystre grundtone), og ikke lave sin helt egen fortolkning - man ser tit at instruktører, nogle gange nødtvungent, fordrejer eller ændrer romanforlægget radikalt. Det var hun ikke ude på, og det beroligede mig selvfølgelig, også selvom det i sidste ende helt klart ville blive hendes værk - og manuskriptforfatteren Bo Hr. Hansen', som har haft en meget stor og vigtig rolle i hele processen.
Hr. Hansen har gjort et rigtig godt stykke arbejde, synes jeg. Han skulle trods alt skære 572 digressive bogsider over tredive år ned til fem tv-afsnit.
Har I samarbejdet undervejs?
Faktisk ikke så voldsomt meget. Jeg har løbende fået synopsiser og manuser, og kommenteret dem, og påpeget enkelte faktuelle fejl eller lignende.
"Album" er som tekst opbygget som en form for album - foto og/eller musik. Hvorfor har du har valgt at skrive romanen sådan?
Jeg har nok en svaghed for den gode, gamle kollektivroman - men i en moderne, opdateret form, jvf. min egen "Hafnia Punk" fra øh 1998.
Noget fragmenteret og splittet som alligevel samler sig i en form for (roman-)helhed. Og fotoalbummet, eller musikalbummet, svarer meget godt til romanens plukkende og neddykkende stil, brudstykker eller numre fra en masse liv. Blot skulle også alle de pinlige og grimme billeder, eller de sange som aldrig blev et hit, om man vil, også være med.
"Album" er en form for samtids-, social og menneskelig historie -hvilke tema'er er de primære?
Dels ville jeg med udgangspunkt i landbrugsjorden, der bliver udstykket til sommerhusgrunde fortælle et lille stykke danmarkshistorie i koncentrat: overgangen fra landbrugs- til (post-industrielt) fritidssamfund.
Men dels ville jeg også fortælle om nogle vidt forskellige skæbner på godt og godt; i sidste ende handler mine romaner vist bare om hvad, det vil sige at være et menneske, hvordan man lever - og overlever i en verden med økonomiske dagsordner, mentale og eksistentielle slingreture, sociale krav og "hvad skal jeg tage på i aften, synes du?"-problemer.
Stort og småt smidt i den moderne blender.
Hvad kan tv i forhold til bogen og vice versa?
Tv kan med et enkelt close up på et ansigt fortælle om personens sindsstemning, og underlægningsmusikken kan forstærke indtrykket af glæde, sorg eller melankoli; det tager en forfatter et halvt kapitel at beskrive det, nogle gange.
Til gengæld har tv og film som regel ikke tid og råd til at gå i detaljer - penge spiller en afgørende rolle i den slags produktioner - og dét er netop romaners helt store force: man kan vandre i tid og sted, lade det sne om natten på Rådhuspladsen uden at en filmproducent får grå hår, man kan især gå i detaljer, zoome ind på det psykologiske, og sidst men ikke mindst: digredere ud ad tangenterne, lange sidespring i handling eller erindringsglimt; det er dog ikke altid at forlagsredaktøren elsker dette ...
Ét billede kan m.a.o. sammenfatte hundrede ord, omvendt ejer ordene en uddybende styrke (og æstetisk skønhed, måske).
"Album" er lige inden første afsnit af tv-serien blevet sendt genudgivet som hard- og paperback i nyt design, med billeder af skuespillere og situationer i tv-serien. Hvordan forholder du dig til det?
Omslaget er helt fint, jeg var med inde over, og det er en mulighed for forfatteren at vride lidt ekstra opmærksomhed og nogle håndører ud af projektet, der jo som sagt i tv-formen fra nu af er Hella Joofs og Bo Hr. Hansens.
Hvordan var det så, at se sine "billeder" konverteret til tv?
Chokerende dejligt, men især underligt ... Og fra nu af vil Vilhelm Rolsted altid være Jens Jørn Spottag, men det gør ikke noget, for han spiller fantastisk, og det gør alle de andre også.
Så jeg er glad og tilfreds.
Artikel
Numre fra en masse liv
Ensomhed, smerte, social arv ... og masser af brunt hessian og musik!
Tre drenge bliver voksne over tre årtier.
Det begyndte i søndags og de næste 4 kan du i DR's prime time følge Jon, Martin, Lars og deres familier.
Var du ung i 80'erne er denne tv-serie som "at være der selv".
Tv-serien bygger på Benn Q Holms roman "Album" fra 2002.
Jeg har stillet Benn Q Holm et par spørgsmål omkring hvordan det er som forfatter at se sin roman udsat for tv.
Instruktør Hella Joof er blevet interviewet flere gange og udtaler efter første afsnit er blevet vist, at hun meget bevidst har valgt din roman, Benn Q Holm som forlæg for en tv-serie - hvorfor har du "valgt" Hella til at sætte din roman i billede?
Jeg har egentlig ikke valgt Hella, da hun jo henvendte sig til mig i første omgang, for en del år siden efterhånden.
Men jeg var glad for at høre, at hun var vild med romanen og først og fremmest ønskede at filmatisere romanen, dvs. følge dens struktur og idé (og lidt smådystre grundtone), og ikke lave sin helt egen fortolkning - man ser tit at instruktører, nogle gange nødtvungent, fordrejer eller ændrer romanforlægget radikalt. Det var hun ikke ude på, og det beroligede mig selvfølgelig, også selvom det i sidste ende helt klart ville blive hendes værk - og manuskriptforfatteren Bo Hr. Hansen', som har haft en meget stor og vigtig rolle i hele processen.
Hr. Hansen har gjort et rigtig godt stykke arbejde, synes jeg. Han skulle trods alt skære 572 digressive bogsider over tredive år ned til fem tv-afsnit.
Har I samarbejdet undervejs?
Faktisk ikke så voldsomt meget. Jeg har løbende fået synopsiser og manuser, og kommenteret dem, og påpeget enkelte faktuelle fejl eller lignende.
"Album" er som tekst opbygget som en form for album - foto og/eller musik. Hvorfor har du har valgt at skrive romanen sådan?
Jeg har nok en svaghed for den gode, gamle kollektivroman - men i en moderne, opdateret form, jvf. min egen "Hafnia Punk" fra øh 1998.
Noget fragmenteret og splittet som alligevel samler sig i en form for (roman-)helhed. Og fotoalbummet, eller musikalbummet, svarer meget godt til romanens plukkende og neddykkende stil, brudstykker eller numre fra en masse liv. Blot skulle også alle de pinlige og grimme billeder, eller de sange som aldrig blev et hit, om man vil, også være med.
"Album" er en form for samtids-, social og menneskelig historie -hvilke tema'er er de primære?
Dels ville jeg med udgangspunkt i landbrugsjorden, der bliver udstykket til sommerhusgrunde fortælle et lille stykke danmarkshistorie i koncentrat: overgangen fra landbrugs- til (post-industrielt) fritidssamfund.
Men dels ville jeg også fortælle om nogle vidt forskellige skæbner på godt og godt; i sidste ende handler mine romaner vist bare om hvad, det vil sige at være et menneske, hvordan man lever - og overlever i en verden med økonomiske dagsordner, mentale og eksistentielle slingreture, sociale krav og "hvad skal jeg tage på i aften, synes du?"-problemer.
Stort og småt smidt i den moderne blender.
Hvad kan tv i forhold til bogen og vice versa?
Tv kan med et enkelt close up på et ansigt fortælle om personens sindsstemning, og underlægningsmusikken kan forstærke indtrykket af glæde, sorg eller melankoli; det tager en forfatter et halvt kapitel at beskrive det, nogle gange.
Til gengæld har tv og film som regel ikke tid og råd til at gå i detaljer - penge spiller en afgørende rolle i den slags produktioner - og dét er netop romaners helt store force: man kan vandre i tid og sted, lade det sne om natten på Rådhuspladsen uden at en filmproducent får grå hår, man kan især gå i detaljer, zoome ind på det psykologiske, og sidst men ikke mindst: digredere ud ad tangenterne, lange sidespring i handling eller erindringsglimt; det er dog ikke altid at forlagsredaktøren elsker dette ...
Ét billede kan m.a.o. sammenfatte hundrede ord, omvendt ejer ordene en uddybende styrke (og æstetisk skønhed, måske).
"Album" er lige inden første afsnit af tv-serien blevet sendt genudgivet som hard- og paperback i nyt design, med billeder af skuespillere og situationer i tv-serien. Hvordan forholder du dig til det?
Omslaget er helt fint, jeg var med inde over, og det er en mulighed for forfatteren at vride lidt ekstra opmærksomhed og nogle håndører ud af projektet, der jo som sagt i tv-formen fra nu af er Hella Joofs og Bo Hr. Hansens.
Hvordan var det så, at se sine "billeder" konverteret til tv?
Chokerende dejligt, men især underligt ... Og fra nu af vil Vilhelm Rolsted altid være Jens Jørn Spottag, men det gør ikke noget, for han spiller fantastisk, og det gør alle de andre også.
Så jeg er glad og tilfreds.
Kommentarer