Velskrevet og vidunderlig stærk fortælling om omsorgssvigt og overlevelse.
Det er barskt og tankevækkende at læse om omsorgssvigt. For det handler jo om mennesker. Om forældre, som ikke er onde, men som gør onde handlinger mod deres børn. Uanset intentionen. Det er især barskt at høre historien fra barnet selv.
Hovedpersonen er en pige, der i romanens start er en 4-5 år. Som et ensomt mælkebøttebarn spirer og vokser hun op under tag med en frihedssøgende amerikansk hippiemor, der - mens hun farver garn og rører ivrigt i gryder der simrer af biodynamiske og veganske principper - fraskriver sig ansvaret for sit barn. Det er vist i den bedste mening, men de gode intentioner ruller snart af sted med på den ene side en slags individuel frihed og på den anden side en sekterisk skolegang, der skal forme individet og gøre det i stand til at tænke rigtigt. Pointen flyver rask hen over hovedet på pigen, som heldigvis eller på trods finder inspiration hos en ældre litterær filosof, en bondemand og hans ko, hos et tøjdyr med en raffineret personlighed og en amerikansk og distingveret morfar. Et menneskes personlighed er ikke lige sådan at indfange eller så alligevel; lillebroren begynder at rokke rytmisk og fraværende. Og hippiemor mister grebet om livet og begynder at nive og råbe, inden hun pakker sig selv helt sammen.
"Trods" er en yderst velskrevet og fabulerende fortælling med et rytmisk sprog, der snor sig og elegant slår ud med armene. Romanen gør især indtryk, fordi historiens intense barnestemme er knivstærk, personlig og fuld af trods. Genren er strengt taget social realisme, men serveres sjældent poetisk, og tematikken om omsorgssvigt rammer livsbekræftende lige i hjertekulen uden at være søgt eller sentimental.
People's Press, 2008. 180 sider
Kommentarer