Anmeldelse
Sne i september af Hjørdis Varmer
- Log ind for at skrive kommentarer
Hjerteskærende beretning om, hvordan seksuelt misbrug i barndommen kan præge et menneske gennem hele livet.
’Sne i september’ er historien om Sif, som kommer til verden i begyndelsen af 1920’erne som næstældste barn i en større søskendeflok. Moren er underkuet og faren seksuelt umættelig, så da moren ikke orker mere og flytter ud af ægtesengen, må Sif overtage hendes plads. Hun finder sig i farens overgreb, ligesom hun stiltiende har fundet sig i, at en barndomsven har forgrebet sig på hende.
Efter at have født og bortadopteret et barn flygter Sif som 15-årig hjemmefra og hutler sig igennem det meste af tilværelsen. Der er enkelte lyse stunder i Sifs liv, og en enkelt gang møder hun den ægte kærlighed, men det meste er mørke, afsavn og fornedrelse. Vi møder Sif, da hun er omkring halvfems år og bor på plejehjem. Hun er mentalt frisk og har fundet et kladdehæfte, hvor hun er begyndt at nedskrive sin historie, som hun husker den. Den skal være til datteren, som bor i Australien.
Romanen veksler mellem Sifs beretning om sit liv og hendes nuværende situation på plejehjemmet. Det er en på mange måder gribende beretning om en tragisk kvindeskæbne, som dog skæmmes af for mange faktuelle fejl, eller sjuskefejl om man vil. Det virker ikke troværdigt, når Siv køber ’joggingtøj’ og finder nummeret til et ’kvindekrisecenter’ i en jysk telefonbog i 1930’erne, eller når hendes søn er ude i et ’hashmisbrug’ i slutningen af 1950’erne.
Jeg var i sin tid ret begejstret for Hjørdis Varmers to biografiske romaner om oldemor Johanna fra Småland. Begge bøger gav et glimrende indblik i både tiderne, stederne og personerne. Derfor savner jeg at få noget mere vide om personen Sif. Er hun ren fiktion eller ligger der kildestudier til grund? Tidsbillederne er også ret diffuse, og kun besættelsestiden fremstår som en historisk epoke.
Der er mange, der i de seneste år har beskrevet om gamle menneskers liv i tilbageblik. I flæng kan nævnes Anne Marie Løn, Kirsten Thorup, Jens Smærup Sørensen og Bent Haller. Sidstnævntes roman ’Fuldmånen stille sejler’ har mange lighedspunkter med denne roman, men Bent Hallers hovedperson får langt mere ansigt og personlighed end Sif nogensinde gør.
- Log ind for at skrive kommentarer
Hjerteskærende beretning om, hvordan seksuelt misbrug i barndommen kan præge et menneske gennem hele livet.
’Sne i september’ er historien om Sif, som kommer til verden i begyndelsen af 1920’erne som næstældste barn i en større søskendeflok. Moren er underkuet og faren seksuelt umættelig, så da moren ikke orker mere og flytter ud af ægtesengen, må Sif overtage hendes plads. Hun finder sig i farens overgreb, ligesom hun stiltiende har fundet sig i, at en barndomsven har forgrebet sig på hende.
Efter at have født og bortadopteret et barn flygter Sif som 15-årig hjemmefra og hutler sig igennem det meste af tilværelsen. Der er enkelte lyse stunder i Sifs liv, og en enkelt gang møder hun den ægte kærlighed, men det meste er mørke, afsavn og fornedrelse. Vi møder Sif, da hun er omkring halvfems år og bor på plejehjem. Hun er mentalt frisk og har fundet et kladdehæfte, hvor hun er begyndt at nedskrive sin historie, som hun husker den. Den skal være til datteren, som bor i Australien.
Romanen veksler mellem Sifs beretning om sit liv og hendes nuværende situation på plejehjemmet. Det er en på mange måder gribende beretning om en tragisk kvindeskæbne, som dog skæmmes af for mange faktuelle fejl, eller sjuskefejl om man vil. Det virker ikke troværdigt, når Siv køber ’joggingtøj’ og finder nummeret til et ’kvindekrisecenter’ i en jysk telefonbog i 1930’erne, eller når hendes søn er ude i et ’hashmisbrug’ i slutningen af 1950’erne.
Jeg var i sin tid ret begejstret for Hjørdis Varmers to biografiske romaner om oldemor Johanna fra Småland. Begge bøger gav et glimrende indblik i både tiderne, stederne og personerne. Derfor savner jeg at få noget mere vide om personen Sif. Er hun ren fiktion eller ligger der kildestudier til grund? Tidsbillederne er også ret diffuse, og kun besættelsestiden fremstår som en historisk epoke.
Der er mange, der i de seneste år har beskrevet om gamle menneskers liv i tilbageblik. I flæng kan nævnes Anne Marie Løn, Kirsten Thorup, Jens Smærup Sørensen og Bent Haller. Sidstnævntes roman ’Fuldmånen stille sejler’ har mange lighedspunkter med denne roman, men Bent Hallers hovedperson får langt mere ansigt og personlighed end Sif nogensinde gør.
Kommentarer