Hestenes øjne af Hans Otto Jørgensen

Denne lille udviklingsroman trakterer med detaljemættede og sanselige barndomserindringer fra det nordjyske, der giver et sug af genkendelse - når man selv er bondefødt og kvajet opdraget.

Hans Otto Jørgensen er en yderst produktiv og anmelderrost forfatter – senest har han fået Kritikerprisen i 2007. I de tre romaner, der netop er blevet genudgivet som "Ida og Axel-trilogien", viser han derudover potentiale til at få sit folkelige gennembrud. Lidt på linje med Smærup Sørensens "Mærkedage", som bøgerne minder om i miljø og tematik. Et lignende udgangspunkt ses her i "Hestenes øjne", der rent geografisk også foregår ved Limfjorden. Denne bog er dog mere fokuseret og uden tvivl selvbiografisk.

Vi følger drengen Hans Otto fra han kun registrerer - ofte med et sprogligt amokløb, en ophobning af adjektiver, en poetisk skildring af den blotte væren og det simple liv - og til han træder i karakter og dannes som person. Han vokser op på landet i en indremissionsk familie, hvor især bedstefaderen og en elsket faster spiller en stor rolle for ham. Efterhånden som han vokser til, oplever han en stigende isolation fra de "ikke-frelste" kammerater, han trættes ved det ørkesløse arbejde og de trivielle pligter. Han har ikke selv set lyset og skammer sig over sit urene hjerte. Tidligt oplever han døden som en realitet, og denne tvivl på det evige liv skiller ham ud fra omgivelserne.

Efterhånden oplever han en fremmedgørelse i forhold til dine forældre – og især sin far. Køerne får al den kærlighed og omsorg, som han selv har savnet. Hans Otto kommer på katedralskolen og vokser ud af og væk fra barndommens land: "At der ikke bare er et a, men også et jeg. Jeg bliver en fremmed, idet det fremmede overtager mig, så jeg fra nu af må se alting fra det fremmede sted." 

Titlen henviser til hans tilbagevendende mareridt, som hjemsøger ham også som voksen. Ballasten fra barndommen bæres med videre i livet. I denne bog aflægger han smerteligt vidnesbyrd om splittelse, fortrængninger og traumer - men fornemt balanceret, så det bliver alment i stedet for privat. Hans Ottos familiealbum giver samtidig et danmarksbillede, der henvender sig til en bred gruppe af læsere.

Gyldendal, 2008. 189 sider.