Her er læsernes favoritter til 'Bedste danske bog i 20 år'.
Indtil vanvid, indtil døden af Kirsten Thorup
Den, der lever stille af Leonora Christina Skov
Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt
Vi, de druknede af Carsten Jensen
Undtagelsen af Christian Jungersen
Uforglemmelige læseoplevelser gennem 20 år
De mange indstillinger til prisen peger på de danske bøger fra 2002-2020, som især har rørt læserne. De gode begrundelser for indstillingerne vidner om stor begejstring for litteraturen, og at folk ikke blot husker bøger fra de sidste par år, men også de stærke læseoplevelser, der ligger 15-20 år tilbage.
Vores opfordring til at indstille bøger fra de seneste 20 år har fået rigtig mange til at reflektere over, hvilken bog der har betydet mest for dem i perioden. I feltet af indstillede ser vi vidt forskellige bøger og samtidig nogle af de temaer og tendenser, som har kendetegnet de to årtier. Her er autofiktion, når det er bedst, skarpe samtidsskildringer og forrygende historiske romaner.
Indtil vanvid, indtil døden, 2020
Kirsten Thorups fængslende historiske roman, som foregår i 1942, er den nyeste på listen, og den har sat dybe spor hos mange mennesker, for eksempel denne læser:
“En præcis og knugende beskrivelse af nazismens skjulte manipulation og folkeforførelse, et mareridt der langsomt udrulles for bogens hovedperson. Gysende og knugende - og meget, meget velskrevet.”
Romanen fortælles af krigsenken Harriet, som rejser til München og indkvarteres hos bekendte, der er en del af den nazistiske overklasse. Snart oplever hun uhyggen bag parrets polerede overflade. Helt uden afsnit eller kapitelinddelinger tegner Thorup et præcist portræt af Nazitysklands uhyrligheder, både uden for og inden for hjemmets mure.
Ved at beskrive nazismens og krigens vanvid indefra blotlægges, hvordan det rædselsfulde kan virke normalt under et totalitært styre. Dermed bliver det også en samtidsroman om værdier og valg i livet ligesom mange af Thorups tidligere bøger.
Den, der lever stille, 2018
Leonora Christina Skov har skrevet en hjerteskærende autofiktiv roman, som mange læsere har kunnet spejle sig i, hvilket for eksempel ses i denne motivering:
”Den har åbnet den litterære verden for mig, den kickstartede simpelthen min læsning. Derudover har jeg aldrig følt mig set/genkendt/spejlet i en bog før som i lige præcis den. Leonora forstår at fortælle om det svære, uden at konkludere og hun har så mange detaljer med at billederne skaber sig selv.”
Det er en hudløs fortælling om forfatterens opvækst i en familie gennemsyret af skyld og en stærk frigørelseshistorie. Allerede som barn fik hun at vide, at hun var årsag til morens store fødselssmerter, og skyldfølelsen var også styrende i forsøget på at frigøre sig og blive en del af det lesbiske miljø i København.
Leonora Christina Skov gør sin personlige historie universel gennem den autofiktive genre, og temaet om mødres svigt, som går igen i hendes tidligere bøger, kommer gennem denne romans autenticitet og sårbare tone til at appellere til rigtig mange læsere.
Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, 2017
Naja Marie Aidts uafrystelige bog om sorgen over at miste et barn er skrevet fra smertens sted. Som flere læsere har skrevet, mærker man den kropslige smerte på egen krop:
“Jeg kan ikke komme i tanker om en større forfattermæssig og menneskelig kraftpræstation end at skrive det værk. I øvrigt et værk der er så stærkt og smukt til trods for den dystre baggrund, og ikke mindst med Naja Marie Aidts vanlige skønhed i sproget og poesien.”
Aidt kredser om forudanelser og spor, især titeldigtet "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage" fra samlingen ’Poesibog’ fra 2008, som hun skrev med Carl i tankerne. Hun søger et sprog for sorgen ved at læse andre forfattere, og det lykkes hende at beskrive den sønderrivende sorg på en måde, som ikke er set før og sætte ord på en smerte, der ellers er ordløs: Skriget er blevet til sprog.
Bogen er også en kærlighedserklæring til Carl. Bogen veksler mellem liv og død, især i en genkommende scene: Hun skåler for livet, så ringer telefonen med den frygtelige besked.
Vi, de druknede, 2006
Carsten Jensen har skrevet en storslået slægtskrønike om tre generationer af sømænd fra Marstal på Ærø fra krigsudbruddet i 1848 til Danmarks befrielse i 1945. Han er ud over at være en skarp stemme i samfundsdebatten en fremragende historiefortæller, og det fremhæves af flere læsere:
“For det første er den en fantastisk fortælling. Dernæst er handlingen en lang crescendo. Noget af det bedste jeg har læst, nogensinde.”
'Vi, de druknede' er en dramatisk generationsroman om mænd med udlængsel og en inderlig trang til at opleve verden, fjernt fra livet i Marstal. Det er en fortælling om helte og skurke med stærke følelser som død, had og længsel. Havet spiller en stor rolle i romanen og fungerer som en magnet for byens drenge - deres mulighed for at komme væk fra den lille by.
Bogens alvidende fortæller binder byens borgere sammen i en fælles historie. Carsten Jensen sætter fokus på et overset kapitel i litteraturen om Danmark som søfartsnation; om søfartens opblomstring og forfald.
Undtagelsen, 2004
Jungersens psykologiske spændingsroman om venskab og mobning på arbejdspladsen har begejstret mange læsere gennem årene:
“Det er 17 år siden jeg læste den, og alligevel får jeg stadig gåsehud, når jeg ser forsiden.”
Med romanens kobling mellem det ondskabsfulde i kontorintrigerne og krigsforbrydelsernes grusomheder diskuteres ondskabens væsen og den flydende grænse mellem at være offer og bøddel. Der ligger en potentiel ondskab på lur i vores psyke, og bogen viser, hvordan ondskaben i den store verden spejler sig i den lille verden.
Romanen rummer også faktuelle oplysninger om socialpsykologisk forskning, ligesom Jungersen i sine senere bøger blander fakta og fiktion. ’Undtagelsen’ blev filmatiseret i 2019, og det fik mange mennesker til at læse eller genlæse bogen.
Prisoverrækkelse
Prisen til 'Bedste danske bog fra de seneste 20 år' på Litteratursidens stand på Bogforum 2022. Læserne stemte 'Den der lever stille' ind på en 1. plads til prisen.
Kommentarer