Litteraturprofessor Anne-Marie Mais tale i anledning af Litteratursidens 20 års jubilæum.
Tillykke til Litteratursiden- de første 20 år er tilbagelagt i stærk stil. Jeg kan godt huske den septemberdag for 20 år siden, da Litteratursiden.dk åbnede. Det var et dejligt efterår på Gentofte Bibliotek; kulturminister Brian Mikkelsen kom susende med sin tale i hånden, og de fremmødte fulgte begivenhedernes gang måske med en smule forbehold, flere lidt nysgerrigt afventende, tror jeg. De digitalt skeptiske overvejede, om det hele ville ende som med den første elbil i tidernes morgen -et crash for rullende kameraer?
Selv havde jeg lige været involveret i en større debat med mit daværende forlag om, hvorvidt det var en god ide at skabe digitale platforme med forfatterportrætter. Det mente han ikke - det ville blive hundedyrt, og det ville aldrig nogensinde slå an. Jeg var ikke svær at overbevise om de digitale umuligheder. Jeg tror, at det mest var fordi, jeg mærkeligt nok ikke havde fået øje den indlysende hovedaktør i en sådan opgave, nemlig de danske biblioteker, også selv om bibliotekerne faktisk var begyndt at udvikle forskellige tjenester.
Vi var mange i den litterære kultur, der dengang tænkte for traditionelt og var for snæversynede – forleden hørte jeg Brian Mikkelsen mindes den tid; han kaldte den simpelthen stenalderen.
Det er måske lidt vel hårdt trukket op, men fleste af os var ikke digitalt indfødte, og nettet var af en helt anden karakter end i dag. Min egen opfattelse af bibliotekerne og deres opgaver var desuden for gammeldags. Jeg mener selvfølgelig selv, at det har ændret sig. Men tilbage til september 2002. Jeg bemærkede, at Brian Mikkelsen til sine sekretærers lettelse ikke slap sit papir den dag og begyndte at Freestyle og uddele løfter og formaninger til højre og venstre. Måske var han også lidt usikker. Men det lykkedes ham at få trykket på tasterne og igangsat et initiativ, der viste sig at komme dansk bogkultur til et uvurderligt gode. Litteratursiden er simpelthen blevet en selvfølgelig del af danskernes hverdagsliv med bogkultur og bøger.
Det var helt afgørende for Litteratursiden, at man som Hans Jørgen Nielsen gjorde opmærksom på i en rapport fra 2004, fik skabt et medie for noget, der er ganske særligt for læserne – nemlig kontakten med bibliotekarerne om læsetips og ideer. Før Litteratursidens tid var kontakten mere individuel og en indgående viden blev delt med få personer, med Litteratursiden blev kontakten mellem læsere og bibliotekarer bredt ud og kvalificeret på en helt ny måde.
Det er faktisk lidt af et mirakel, at det lykkedes at skabe en digital genre for den kontakt mellem bibliotekarer og publikum som er både så sart, så særlig og så stærk. Vi får selvfølgelig stadig hjælp fra de fysiske bibliotekarer, men både lånere og bibliotekarer kan sammen bruge Litteratursiden, for den er en meget fin genre i kontakten mellem lånere og bibliotekarer. Litteratursiden er ikke noget bibliotek og skal ikke være det, og den er heller ikke noget tidsskrift og skal ikke være det. Den er et energifelt i bogkulturen, hvor bibliotekarernes ekspertise optimalt kommer læsere til gavn og nytte, og hvor læsere kan dele oplevelser med hinanden om litteratur og forfattere.
Litteratursiden skaber et rum, hvor bibliotekarerne i et nyt medie og i nye genrer kan løse deres vigtige og klassiske opgaver med at gøre litteraturen tilgængelig for læserne. Det er en balancegang, hvis sværhedsgrad man som låner ikke tænker over til daglig. Men det er en balancegang, for Litteratursiden informerer, men man anmelder også bøger, og der er interviews og præsentationer som i tidsskrifter og aviser, og man giver korte præsentationer af sine skribenter og ambassadører. Men Litteratursiden har fundet sin egen formidlingsgenre, hvor det er en engageret beskrivelse af bogen, der vægtes højere end en kras vurdering, selv om man også kan være kritisk-resonnerende.
Bibliotekarerne, der nu skriver anmeldelserne, er til stede som personlige læsere, men de profilerer sig ikke med en meget karakteristisk personlig kritisk stil og udtalte sympatier og antipatier, som vi kender det fra avisernes stjerneanmeldere. Og hvorfor skulle de også det? Det er stjerneanmelderne jo gode til. Litteratursidens skribenter kan og skal noget andet, nemlig at bruge Litteratursiden som et engageret, opdateret og livligt forum i bogkulturen. Man dyrker en ganske særlig forvaltning af bibliotekernes gode gamle dyder: pålidelighed, overblik, rigdom af materiale, god kommunikation med publikum, aktualitet og stærk tilstedeværelse i bogkulturens hverdag.
På de tyve år, der er gået, har Litteratursiden forandret sig utrolig meget og helt nye digitale formater og tilstedeværelse på sociale medier er kommet til. I begyndelsen var det en mindre kreds af biblioteker, der samlede sig om Litteratursiden. Nu er stort set alle danske biblioteker medlem af foreningen bag Litteratursiden. Til at begynde med var det især studerende, der skrev anmeldelser. Det var ganske udmærket, men der var brug for at give anmeldelserne et større fællespræg og den gruppe af skribenter, som Litteratursiden i dag benytter også til at skrive de fine og altid aktuelle temaartikler, er erfarne formidlere fra forskellige kredse. Og som bruger af siden er det fint lige at vide, hvem man har for sig, som når en skribent fortæller om sig selv:
”1968 var også det år, jeg startede på Biblioteksskolen. Og det gjorde jeg jo, fordi jeg var vild med at læse – ja, sådan valgte man dengang før edb’ens tid. At jeg så også var passioneret læser af kriminalromaner var måske ikke helt typisk for 60’ernes flinkeskolepiger, der ville være bibliotekarer. Men ingen tvivl om, at min gamle passion for gys og gru og makabre sindelag har farvet min holdning til, hvad jeg foretrækker at læse i dag.”
Det er ikke alle skribenter og ambassadører, der præsenterer sig, men det er en gave, man som bruger kunne ønske sig her på fødselsdagen! Og det ville styrke ideen om, at Litteratursiden har en personlig og troværdig formidling som sin målsætning.
Da Litteratursiden blev åbnet, blev den kritiseret for at ikke at få ikke at få alle relevante litteraturhenvisninger med og kun at forholde sig til de traditionelle genrer, især romaner og noveller og ikke have blik for 1990´ernes genrehybrider. Ak ja – det har ændret sig, og man finder i dag en fin og forbilledlig klar introduktion til 1990´ernes danske litteratur på Litteratursiden. Men trods de par spredte kritiske skoser, overgav avisanmelderne sig, og John Christian Jørgensen sluttede i Ekstrabladet med at skrive, at initiativtagerne til Litteratursiden var gået i gang med at bygge det fælleshus, som landets litteraturlæsere længe havde savnet.
Den lille kreds af biblioteker, der var gået sammen om Litteratursiden, var selvfølgelig glade ved åbningen. Det var tydeligt, at man havde fået skabt en ny slags samarbejde mellem biblioteker ved at samle sine eksisterende tjenester og udvikle helt nye services, som alle landets biblioteker kunne bidrage til. Det var et bottom-up initiativ på tværs af Danmark fra Gentofte til Horsens, og det var en begavet brug af eksisterende kræfter, suppleret med nye, som gav Litteratursiden luft under sine digitale vinger. Der er meget at lære af, hvordan man med temmelig enkle midler fik skabt et forum og en platform, som var nem at forny og udvikle i det tempo, det har været muligt. Jeg tror, at både organisationsteoretikere og politikere kunne blive meget klogere af den historie.
I dag sprudler Litteratursiden med nye initiativer, nye digitale formater og samarbejder – med aviser, medier, priskomiteer, forskningsgrupper og foreninger. Man mestrer præcis den blanding af frivillighed, engagement og professionalisme, som er så produktiv, og som i mange sammenhænge kendetegner dansk kultur. Under Corona-nedlukningen viste Litteratursiden ny styrke ved at skabe online-events, forfattersamtaler og formidling i korte formater. Det skabte nye fællesskaber om litteratur i en vanskelig tid, hvor mange blev isoleret.
Her i fødselsdagsåret, hvor Litteratursiden forlader sin teenagealder, har den heldigvis stadig som en målsætning at skabe bedre kontakt med unge brugere, udvikle sin mediestrategi. Der vil også fortsat være fokus på børnelitteratur, og der er udsendt en video, der kort og klart orienterer om børnelitteratur. Som bruger glæder man sig over det hele. Men mon det også er tilladt at ønske sig noget her på fødselsdagen? Kunne man tænke sig et styrket samarbejde med forskningen?
Litteratursiden er allerede i gang med samarbejde med forskningsmiljøer omkring blandt andet børnelitteratur og unges læselyst. Der er også forskere, der bidrager til Litteratursiden og tak for, at de bliver inviteret, og der bliver gjort meget ud af at få præsenteret og anmeldt nye formidlende forskningsudgivelser. Men kunne man skabe nye genrer, der kunne formidle forskning og skabe interesse for den blandt brugerne? Jeg tillader mig i dagens anledning at tale lidt for en truet tante, der er en del af Litteratursidens fødekæde, nemlig den humanistiske forskning, der igen og igen bliver bashet i offentligheden.
Jeg ved, at udviklingen af Litteratursiden kræver mere end fingerspidsgefühl, og at man så nemt får taget nogle forkerte trin, der ikke kommer publikum i møde, men ender med at skræmme folk væk. Men folkene bag Litteratursiden har jo netop fingerspidsfornemmelserne og erfaringerne helt i orden. Så måske kunne man igen overraske og styrke dansk bogkultur ved et nyt samarbejde om forskningsformidling, der kunne vise de vigtige og formidlende udgivelser og initiativer, der findes. Måske kunne man også give børn og unge mere selvstændig plads som gæsteanmeldere? Er nyt anmelderpanel af skoleklasser?
Måske kunne man også bruge digitale genrer, der fremmer fællesskabet mellem læsere – et boghjørne, hvor brugere kunne fortælle om deres første bibliotek, et særligt møde med en forfatter eller en boggave, der har betydet noget særligt i deres liv. Tilgiv mig mine kontante ideer, men jeg kan ikke undgå både at blive begejstret og få mere eller mindre gode ideer, når jeg dagligt færdes på Litteratursiden. Den har allerede haft en god barndom og livlig ungdom, og jeg er sikker på, at den vil forsætte og være med til at sikre en højt kvalificeret formidling af litteraturen og skabe nye fællesskaber indenfor bogkulturen i Danmark.
Hjertelig tillykke fra Anne-Marie Mai
Kommentarer