Familien Bruchfontane

Underholdende slægtsroman fra mellemkrigstidens Sønderjylland, som giver indblik i den industrielle udvikling i Danmark – og lyst til at læse mere fra samme skuffe.

 Keld Conradsens slægtsroman ’Familien Bruchfontaine’ fortæller titelfamiliens historie fra den unge tysker Otto Bruchfontaine i 1920 ankommer til det genforenede Sønderjylland efter endt udstationering i Tysk Afrika. Herefter følger en nærmest Mads Skjern’sk fortælling om en ukuelig iværksætter og hans kone. I modsætning til den åbenlyse pendant i Matador, følger vi Bruchfontainerne i flere generationer, mens de opbygger et succesfuldt industriforetagende i Danmark. Bogen slutter med en af slægtens mindre heldige sønner i 1970’ernes København, men familien og Otto Bruchfontaines foretagende lever videre.

 Conradsen har før skrevet den historiske roman 'Stemte s'er' og ’Den længste nat’ med udgangspunkt i det tyske og sønderjyske, og man mærker tydeligt Conradsens glæde for området. Andet skulle naturligvis også være sært, da forfatteren er født i netop Sønderjylland og selv nævner, at han betragter sig som ”både som dansker og som en slags indvandrer”. Kombineret med en filosofieksamen kan det næsten kun give gode bøger – og det har det også gjort. Kender man ikke Conradsens forfatterskab, kan jeg kun anbefale at kaste sig over det.

 Conradsens bog er underholdende og giver samtidig et godt indblik i dansk historie mellem verdenskrigene, ikke mindst det industrielle aspekt. Sproget er fint uden de store dikkedarer – til tider dog en kende stift - og bogen har en passende længde på gode 300 sider. Der er altså ikke tale om et digert værk eller en serie af episke proportioner, hvilket i min optik er en behagelig afveksling fra genrens nuværende normer. Retfærdigvis skal det her indskydes, at bogens relativt korte form gør, at tingene her og der går lidt vel hurtigt, og man kunne måske have ønsket en dvælen ved enkelte af historiens elementer.

 Normalt læser jeg ikke slægtsromaner, skal det siges, men efter at have læst ’Familien Bruchfontaine’, så lurer jeg alligevel på, om jeg ikke går glip af noget. I hvert er min lyst til slægtslitteratur blevet vakt, og jeg kunne sågar fristes til at kaste mig over nogle af mastodontværkerne derude.

Originally published by Jan M. Johansen, Litteratursiden.