Tæt på paradis

De tre australiere Aaron, Johnny og Iain er flygtet til den thailandske ø Ko Phangan, efter de har været skyld i et sexmord på en ung pige.

Her lever de "det søde liv" med stoffer, kvinder og flere stoffer. Omkring sig har de samlet en gruppe af de unge, de smukke og de rige, og alt er på overfladen lutter idyl. Der skal dog ikke kradses ret meget i overfladen, før man finder ud af, at alt er "far from all right".

Aaron er gruppens fødte leder, en overordentlig flot fyr - karismatisk og charmerende. Men Aaron er også misbruger i højeste potens, af stoffer, sex, vold og ikke mindst misbruger af andre mennesker.

Der er mange lighedspunkter mellem Aaron og hovedpersonen fra Bret Easton Ellis' "American Psycho". Han kan bl.a. fint identificere sig med en graffiti på den lokale restaurants herretoilet: "Support your local Patrick Bateman".

Bogen er skrevet, så man får den samme scene set med forskellige personers øjne. Og det sete afhænger bestemt af øjnene, der ser. Bl.a. er scenen, hvor Aaron har kastet sig over den unge danske skønhed, Maria, i deres første intime seance sammen, kostelig. Aaron er i sin selvsikkerhed overbevist om, at han får hende til at komme adskillige gange, mens der fra Marias side er tale om forstillelse for at gøre ham glad!

Thomas Qvortrup har med sin debutroman begået en rigtig roman i tiden, eller af tiden, om man vil. Den er rå og blodig, og der er ingen formildende omstændigheder. Man sidder hele tiden med et fromt håb om, at Maria vil kunne omvende Aaron, denne ulv i fåreklæder, men hun er i stedet ved at blive ædt op. Der er mange referencer til bl.a. før omtalte "American Psycho", Alex Garlands "Stranden", Tarantinos "Pulp fiction" og Minghellas "The talented Mr. Ripley".

"Tæt på Paradis" skriver sig fint ind i dette selskab, og har du som jeg lyster i denne retning, så "join the party"! Jeg var godt underholdt undervejs, og spændingen holdt lige til det sidste.

Gyldendal, 2002. 329 sider. Kr. 298,-