Bløder

Sørgelig debutroman om en ung paranoid kvinde, der kæmper med sine indre dæmoner.

Tilgiv mig, at jeg begynder denne anbefaling med at afsløre den sidste side i romanen "Bløder", men slutningen er et godt sted at starte:

"En toårig pige tripper rundt om sin moders bevidstløse krop. Tårer og snot blander sig i barnets ansigt og sætter sig i kager på dets bløde kinder. På gulvet ligger en tom flaske kogesprit så lyseblå som en klar forårsdag. Hvad nu? Hvad nu, lille du?"

Den toårige pige er Ida, hovedperson og voksen i romanen. Det afsluttende afsnit, skrevet med kursiv er blot et af mange afsnit skrevet med denne skrifttype, og de er alle flashbacks til Idas alt andet en lykkelige barndom og ungdom. Både barndom og ungdom har været præget af misbrug, svigt og ensomhed.

I begyndelsen af romanen forsøger Ida efter nogle meget vilde år at leve et nogenlunde regelmæssigt og normalt liv. Hun arbejder som sekretær fra 9 til 17, noget af det mest normale hun kan forestille sig. Hun har en lejlighed, som hun gør ekstremt meget rent i, og hun tager dagligt nogle meget lange karbade. På denne måde forsøger hun at holde dæmonerne på afstand, og dem er der mange af, især i Idas eget hoved. Virkeligheden begynder at skride for Ida, og hun får sværere og sværere ved at holde fast i normaliteten og den regelmæssige hverdag.

Der optræder i romanen forskellige personer, som påvirker Idas liv, bl.a. hendes bedste ven William, som samler på familiefotos af mennesker, han ikke kender, men som han digter historier om.  Den gudeskønne, men noget kunstigt udseende Stavros fra den græske restaurant, hvor Ida af og til kommer i sin flamencokjole og spiser borsjtj og drikker vodka. Har Stavros været hjemme hos Ida, og er Ida forelsket i ham, eller er hun bange for ham? Svært at svare på for en, hvis virkelighedsopfattelse er stærkt svigtende.

Ida er paranoid, angst og psykisk helt ude af balance. Forfatterens skildring af Ida og hendes psykiske tilstand er troværdig og meget overbevisende. Det er det, der bærer romanen, og jeg glæder mig til at læse flere personskildringer fra den debuterende Lulu Marie.

Tiderne skifter, 2008. 144 sider.