Forfatter
Thomas Qvortrup
Født i Silkeborg. Opvokset i den lille landsby Tapdrup tre kilometer øst for Viborg i midtjylland.
Udkom med sin debutroman Tæt På Pardis på Gyldendal i maj 2002.
Thomas Qvortrup blev samfundssproglig student i 1987 med – som han selv siger - det overbevisende gennemsnit på 7,4. Men som han sagde allerede dengang, så ”er der andet i livet end bøger”.
Indtil han i 1994 kom ind på Journalisthøjskolen i Århus, var han blandt meget andet bartender, annoncesælger, natportier og tennistræner. Thomas Qvortrup rejste meget og boede og arbejdede i længere tid i henholdsvis USA, Grækenland og Frankrig.
”Min rejse til Haiti i Caribien i 1989 står stadig som det vildeste, mest fantastiske og mest sindssyge, jeg nogensinde har foretaget mig,” siger Thomas Qvortrup, der lå dødsyg med malaria og tabte 11 kilo på den fem uger lange rejse.
”Det var ikke en turisttur. Det var en tur ud til kanten. Og det var helt planlagt. Alle advarede min rejsemakker og mig mod at tage til Haiti på daværende tidspunkt. Det var vist det, der fik os til at tage af sted,” siger Thomas Qvortrup.
På Journalisthøjskolen kom Thomas Qvortrup i praktik på Morgenavisen Jyllands-Posten, og alt var lagt i brændeovnen for en journalistisk karriere på Christiansborg. Således var han et pennestrøg fra at begynde på Berlingske Tidende i 1998, men af uransagelige årsager fik han en idé om, at han gerne ville være radiovært i stedet.
”Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men da jeg var i gang med at lave min hovedopgave på skolen, fik jeg en pludselig indskydelse og ringede til Danmarks Radios P3. Jeg tror i virkeligheden, at jeg ønskede at høre, at jeg bare kunne glemme alt om at blive vært, så jeg kunne gå videre af den slagne vej. Sådan gik det ikke. Tre dage senere var jeg ansat på Go’ Morn P3,” siger Thomas Qvortrup.
I oktober 2000 sagde han op på P3 med dags varsel og skiftede til Aktuelts he-dengange Christiansborg-redaktion. Opholdet blev kortvarigt, da Aktuelt gik ind i maj 2001. Nu er Thomas Qvortrup ansat som redaktionssekretær på Berlingske Tidende.
Har det præget din roman, at du er journalist?
”Ja, det har det uden tvivl. På forskellige niveauer. For det første har jeg selvfølgelig det rent skrivetekniske med mig fra faget, og det kan selvfølgelig både være godt og skidt. Som journalist går man lige til sagen, mens man som forfatter skal være mere doserende med stoffet. Der vil ligesom ikke være nogen mening i at afsløre, hvem morderen er på allerførste side, som man ville gøre i en artikel,” siger Thomas Qvortrup og fortsætter:
”Men i Tæt På Paradis har jeg gjort et stort nummer ud af, at alle oplysninger om barer, restauranter, divesites, byer og så videre er korrekte. Det tror jeg, jeg har taget med mig fra faget. Hvis bare en enkelt ting er ukorrekt, kan læseren med god ret stille spørgsmål til resten. Hvis man tager til Hadrin på Koh Phangan vil man kunne finde det hele fra min bog,” siger Thomas Qvortrup, der har været på Koh Samui og Koh Phangan i Thailand fire gange. Han mener også, at det journalistiske har smittet af på en anden måde:
”Jeg mener, man har en forpligtelse over for læseren. Man skal give læseren en god grund til at læse videre. Hele tiden. Sådan er det med artikler på 80 linjer, sådan er det med en bog på 330. Der er så meget andet, man kan bruge sin tid på. Jeg kender det fra mig selv – disse bøger, hvor det lige pludselig bliver meget, meget kedeligt hen over flere sider. Det gider jeg sgu ikke. Så lægger jeg bogen væk.”
Tæt På Paradis er blevet sammenlignet med Alex Garlands Stranden og Bret Easton Ellis’ American Psycho. Hvad mener du selv om disse sammenligninger?
”Med hensyn til ”Stranden” vil jeg sige, at sammenligningsgrundlaget er, at begge historier foregår på en thailandsk strand. Derefter hører de fleste ligheder vist op. Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at der er andre ligheds-punkter så som, at der i begge bøger er tale om et næsten sekterisk gruppefællesskab. Men det er med noget forskellige udgangspunkter, må man sige. Med hensyn til American Psycho kan jeg jeg bedre forstå sammenligningen. Og så alligevel ikke. Det er da muligt, at Aaron i Tæt På Paradis og Patrick Bateman fra American Psycho kunne tale sammen om visse ting, men i virkeligheden har Aaron ikke meget til overs for Patrick Bateman. Som han siger et sted i bogen, ”så kræver det ikke noget bare at være vanvittig.” Med det mener Aaron, at Bateman dræber helt tilfældigt, mens han selv har et mål - et højere mål - med det, han gør. Men igen. Der er masser af sex, stoffer og vold. Men sådan er verden vist også,” siger Thomas Qvortrup.
Hvorfor har du kaldt bogen ”Tæt På Paradis” og ikke ”Tæt På Helvede”?
”Titlen Tæt På Paradis er meget præcis, og æren for den tilfalder min redaktør, Niels Beider. Det ville have været meningsløst at kalde den for Tæt På Helvede. På mange måder er det netop, hvor de er - i helvede. Det er derfor, den hedder Tæt På Paradis. De befinder sig et eksotisk sted. De er unge. De ser godt ud. De har masser af penge. Alt er godt. På overfladen. Men …” Er der en bog, du har læst for nylig, der har betydet meget for dig?
”Jeg ville ønske, at jeg kunne komme med en hel remse af bøger, der har betydet meget for mig, men det kan jeg ikke. Jeg læser ikke særlig meget, og det tror jeg gør sig gældende for en stor del af min generation. Vi er vokset op med TV og film, og det er der, jeg henter det meste af min inspiration. Det tror jeg også godt, at man kan læse. Jeg er ikke videre lyrisk. Sådan er verden ikke. Man går jo ikke og siger, at ihhh, hvor er jeg forelsket. Jeg har det som om der strømmer en elv inde i mig. Man vil jo ikke engang tænke det. Sådan er verden ikke. Jeg har forsøgt at skrive så virkelighedstro og tæt på som overhovedet muligt. Helt inde under huden. Der hvor det bliver både sjovt og farligt. Der, hvor folk i virkeligheden læser om dem selv. Eller det, der kunne have været dem selv – i en given situation.”
Redigeres af Viborg Bibliotekerne
Født i Silkeborg. Opvokset i den lille landsby Tapdrup tre kilometer øst for Viborg i midtjylland.
Udkom med sin debutroman Tæt På Pardis på Gyldendal i maj 2002.
Thomas Qvortrup blev samfundssproglig student i 1987 med – som han selv siger - det overbevisende gennemsnit på 7,4. Men som han sagde allerede dengang, så ”er der andet i livet end bøger”.
Indtil han i 1994 kom ind på Journalisthøjskolen i Århus, var han blandt meget andet bartender, annoncesælger, natportier og tennistræner. Thomas Qvortrup rejste meget og boede og arbejdede i længere tid i henholdsvis USA, Grækenland og Frankrig.
”Min rejse til Haiti i Caribien i 1989 står stadig som det vildeste, mest fantastiske og mest sindssyge, jeg nogensinde har foretaget mig,” siger Thomas Qvortrup, der lå dødsyg med malaria og tabte 11 kilo på den fem uger lange rejse.
”Det var ikke en turisttur. Det var en tur ud til kanten. Og det var helt planlagt. Alle advarede min rejsemakker og mig mod at tage til Haiti på daværende tidspunkt. Det var vist det, der fik os til at tage af sted,” siger Thomas Qvortrup.
På Journalisthøjskolen kom Thomas Qvortrup i praktik på Morgenavisen Jyllands-Posten, og alt var lagt i brændeovnen for en journalistisk karriere på Christiansborg. Således var han et pennestrøg fra at begynde på Berlingske Tidende i 1998, men af uransagelige årsager fik han en idé om, at han gerne ville være radiovært i stedet.
”Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men da jeg var i gang med at lave min hovedopgave på skolen, fik jeg en pludselig indskydelse og ringede til Danmarks Radios P3. Jeg tror i virkeligheden, at jeg ønskede at høre, at jeg bare kunne glemme alt om at blive vært, så jeg kunne gå videre af den slagne vej. Sådan gik det ikke. Tre dage senere var jeg ansat på Go’ Morn P3,” siger Thomas Qvortrup.
I oktober 2000 sagde han op på P3 med dags varsel og skiftede til Aktuelts he-dengange Christiansborg-redaktion. Opholdet blev kortvarigt, da Aktuelt gik ind i maj 2001. Nu er Thomas Qvortrup ansat som redaktionssekretær på Berlingske Tidende.
Har det præget din roman, at du er journalist?
”Ja, det har det uden tvivl. På forskellige niveauer. For det første har jeg selvfølgelig det rent skrivetekniske med mig fra faget, og det kan selvfølgelig både være godt og skidt. Som journalist går man lige til sagen, mens man som forfatter skal være mere doserende med stoffet. Der vil ligesom ikke være nogen mening i at afsløre, hvem morderen er på allerførste side, som man ville gøre i en artikel,” siger Thomas Qvortrup og fortsætter:
”Men i Tæt På Paradis har jeg gjort et stort nummer ud af, at alle oplysninger om barer, restauranter, divesites, byer og så videre er korrekte. Det tror jeg, jeg har taget med mig fra faget. Hvis bare en enkelt ting er ukorrekt, kan læseren med god ret stille spørgsmål til resten. Hvis man tager til Hadrin på Koh Phangan vil man kunne finde det hele fra min bog,” siger Thomas Qvortrup, der har været på Koh Samui og Koh Phangan i Thailand fire gange. Han mener også, at det journalistiske har smittet af på en anden måde:
”Jeg mener, man har en forpligtelse over for læseren. Man skal give læseren en god grund til at læse videre. Hele tiden. Sådan er det med artikler på 80 linjer, sådan er det med en bog på 330. Der er så meget andet, man kan bruge sin tid på. Jeg kender det fra mig selv – disse bøger, hvor det lige pludselig bliver meget, meget kedeligt hen over flere sider. Det gider jeg sgu ikke. Så lægger jeg bogen væk.”
Tæt På Paradis er blevet sammenlignet med Alex Garlands Stranden og Bret Easton Ellis’ American Psycho. Hvad mener du selv om disse sammenligninger?
”Med hensyn til ”Stranden” vil jeg sige, at sammenligningsgrundlaget er, at begge historier foregår på en thailandsk strand. Derefter hører de fleste ligheder vist op. Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at der er andre ligheds-punkter så som, at der i begge bøger er tale om et næsten sekterisk gruppefællesskab. Men det er med noget forskellige udgangspunkter, må man sige. Med hensyn til American Psycho kan jeg jeg bedre forstå sammenligningen. Og så alligevel ikke. Det er da muligt, at Aaron i Tæt På Paradis og Patrick Bateman fra American Psycho kunne tale sammen om visse ting, men i virkeligheden har Aaron ikke meget til overs for Patrick Bateman. Som han siger et sted i bogen, ”så kræver det ikke noget bare at være vanvittig.” Med det mener Aaron, at Bateman dræber helt tilfældigt, mens han selv har et mål - et højere mål - med det, han gør. Men igen. Der er masser af sex, stoffer og vold. Men sådan er verden vist også,” siger Thomas Qvortrup.
Hvorfor har du kaldt bogen ”Tæt På Paradis” og ikke ”Tæt På Helvede”?
”Titlen Tæt På Paradis er meget præcis, og æren for den tilfalder min redaktør, Niels Beider. Det ville have været meningsløst at kalde den for Tæt På Helvede. På mange måder er det netop, hvor de er - i helvede. Det er derfor, den hedder Tæt På Paradis. De befinder sig et eksotisk sted. De er unge. De ser godt ud. De har masser af penge. Alt er godt. På overfladen. Men …” Er der en bog, du har læst for nylig, der har betydet meget for dig?
”Jeg ville ønske, at jeg kunne komme med en hel remse af bøger, der har betydet meget for mig, men det kan jeg ikke. Jeg læser ikke særlig meget, og det tror jeg gør sig gældende for en stor del af min generation. Vi er vokset op med TV og film, og det er der, jeg henter det meste af min inspiration. Det tror jeg også godt, at man kan læse. Jeg er ikke videre lyrisk. Sådan er verden ikke. Man går jo ikke og siger, at ihhh, hvor er jeg forelsket. Jeg har det som om der strømmer en elv inde i mig. Man vil jo ikke engang tænke det. Sådan er verden ikke. Jeg har forsøgt at skrive så virkelighedstro og tæt på som overhovedet muligt. Helt inde under huden. Der hvor det bliver både sjovt og farligt. Der, hvor folk i virkeligheden læser om dem selv. Eller det, der kunne have været dem selv – i en given situation.”
Redigeres af Viborg Bibliotekerne
