Bog

Helt i skoven!

Af (
2019
)

Anmeldelse

Helt i skoven! af Anna Fiske

08 jan.20

Gå på opdagelse i et sprudlende og fantasifuldt skovunivers med fugle, elge, kryb, hekse, alfer og andre festlige væsner.

Der sker mange finurlige og løjerlige ting ude i skoven i denne humoristiske og charmerende myldrebog. Julemanden får gode idéer, Hr. Elg snorker, faunen Fanny rister grankogler, og den brune bjørn tror optimistisk på, at han kan gemme sig bag et træ, for blot at nævne nogle af de mange ting, der foregår.

Hvert opslag viser samme udsnit af et skovstykke, hvor døgnrytmen veksler mellem morgen, middag, aften og nat og dermed skaber forandringer i de aktiviteter, der er afbildet. På hvert opslag er der desuden en helt kort tekst, der sætter historierne og dernæst findeopgaverne i gang. Bogen indeholder også rækker af små sidehistorier, der kommer til udtryk i de livlige og detaljerige illustrationerne samt i de forskellige skovvæsners sjove og skøre udsagn, der er fremhævet i små, hvide talebobler. Der er en masse at kigge på, snakke om og more sig over, og når man er færdig med opgaverne, er der rig mulighed for at lede videre og finde på egne historier og nye ting, der skal opdages.

Anna Fiskes fantasi blomstrer i dette spøjse og sjove skovunivers. Hun har tidligere udgivet fire andre findebøger i serien; ’Halløj hav!’, ’Halløj planet!’, ’Halløj by!’ og ’Halløj dernede!’, for hvilke hun har modtaget Norsk Kulturministeriums illustratorpris.

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
Oversætter
Lena Lamberth
ISBN
978-87-7161-501-2
Antal sider
36

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer