Bog

De hemmelige ting i dyrenes verden

Af (
2019
)

Anmeldelse

De hemmelige ting i dyrenes verden af Jon Kabell

05 nov.19

Findebog med et væld af spændende udfordringer, et geografisk view og muligheden for at lære en masse om dyr.

Indtil videre er der udkommet to bøger i serien om de hemmelige ting. Begge findebøger, hvor man skal finde henholdsvis dyr i den ene og mønter, riddere, troldkvinder. eller måske trolde i den anden. Idéen er at man skal finde gemte ting i billederne. Bog tre i serien er på trapperne, og får navnet ’De hemmelige ting i verdenshistorien’.

Bøgerne indledes med "Velkommen til dyrenes verden" og "Velkommen til eventyret", så allerede her er man som læser inviteret indenfor i en magisk verden, hvor man skal på jagt efter dyr og andre ting.

I ’De hemmelige ting- I dyrenes verden’, hører vi om bjørnene i Yellow Knife, Musdi, den hellige ko i Indien, slædehunden Nivi på Grønland, jaguarerne i Amazonas, aber i ruinerne i Cambodia og næsehornet N’Fabwe i Tanzania og mange andre dyr. Man kan både læse lidt om dyret/dyrene, og derefter prøve at finde mange forskellige dyr på illustrationerne.

Forgængeren Jagten på de hemmelige ting er meget eventyrlig og leder tankerne hen på slotte, borge, hekse mm. Man skal hjælpe troldkvinden og hendes lærling med at finde ingredienser til trylledrikke, at finde æblesaft på bondegården, finde gemmested til diamanterne på sørøverskibet, se efter stjernerne oppe fra kontroltårnet, finde de irriterende pingviner sammen med isdronningen, der faktisk er rigtigt sød, men virkeligt træt af pingviner og meget mere. Desuden er der et hemmeligt brev på alle siderne, som man også kan bruge noget tid på at finde.

Jon Kabell har både skrevet teksten og illustreret begge bøger. Det er nogle rigtig flotte findebøger, som består af en række scenarier med en lille introduktionstekst samt en række ting, man skal finde på billedet og én hemmelig ting, der er ekstra svær at finde. Børn og forældre kan sammen drømme sig ind i alle mulige forskellige verdener og begge er det bøger, som børnene kan hygge sig med i timevis og drømmer om eventyr, dyr, heltinder eller nisser.

Garanteret gode timers underholdning for børn ca. 4 år og deres voksne.

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
ISBN
978-87-7161-645-3
Antal sider
27

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer