Løgne om min mor

En autofiktiv fortælling om skyld og skam og om et middelalderligt patriarkat, hvis magt bliver virkningsløs overfor stærke kvinder. 

'Løgne om min mor' er en autofiktiv roman, hvor Ela fortæller om sin barndom i den vesttyskland i 1980'erne. Elas barndom er fyldt med splittelse, som hovedsageligt stammer fra hendes forældre. Faderen er født på landet og forsøger ihærdigt at følge med tiden, men i virkeligheden er han en snæversynet mand, der lader sin usikkerhed gå ud over sin kone. 

Elas mor er datter af schlesiske emigranter fra Polen, og Ela synes, hun er meget smuk, mens Elas far kommenterer på morens vægt hele tiden. Han køber sågar en badevægt, som hun skal op på hver morgen, mens han ser på. Han er overbevist om, at hans succes på arbejdspladsen afhænger fuldstændig af, hvordan hans kone tager sig ud. Det betyder, at Ela ikke blot er gidsel i den konstante terror, Ela begynder selv at skamme sig over sin mor. 

Elas farmor er også særdeles utilfreds med sin svigerdatter, men indimellem fatter de to kvinder alligevel en sær gensidig sympati. Men Elas mor vil ikke lade sig undertrykke. Hun kæmper hver dag imod den daglige ydmygelse. På trods af at hendes forældre, mand og svigermor ikke hjælper hende, formår hun alligevel at skabe sin egen succeser og være et forbillede for Ela.

’Løgne om min mor’ handler om den løgn og ondskab, Elas mor er indhyllet i. Om Elas erkendelse af, hvorledes hendes fars blik har bestemt, hvordan hun så sin mor, indtil hun blev bevidst og aktivt valgte at modsætte sig. Romanen er skrevet inden begrebet bodyshaming blev et ord, og forfatteren fortæller om dette fra barnets synsvinkel. Imellem kapitlerne er der korte essays, der handler om diskrimination af overvægtige, og hvor den rigtige mor kommer til orde usminket, virkelig og fortalt med en voksens stemme. Romanen har også fokus på de berygtede 1980'ere i Vesttyskland. Imens kan man genkalde sig trykknaptelefonerne, Vægtvogterne, tennis og katastrofen i Tjernobyl.

Det er langt fra en skandaløs familietragedie, men et kapitel i kvindernes hverdagshistorie. Daniela Dröscher skriver helt vidunderligt, på en gang fremmed og velkendt.