Kærlighed uden modstand

En kærlighedshistorie fra det besatte Frankrig under 2. Verdenskrig, men det er ikke den traditionelle kærlighedshistorie om sygeplejersken og soldaten.

Romanens hovedperson, som også er romanens afklarede og usentimentale fortæller, er en franskmand, som oplever sit livs store kærlighed under 2. Verdenskrig. Det er måske lidt forkert at sige, at romancen er hans livs store kærlighed, for der er også en anden stor kærlighed i hans liv: tysk sprog og litteratur. Ikke den korrekte interesse at have i det tyskbesatte Frankrig.

Handlingen udspiller sig i en mindre fransk by, hvor hovedpersonen underviser i tysk på det lokale pigegymnasium. Han bor hjemme hos sin mor sammen med den voksne søster Anne. Anne er enke og har et forhold til en tysk soldat, som kommer og bestiger hende en - to gange om dagen, så hun skriger af vellyst. Faderen er krigsfange i Tyskland; ikke at det gør den store forskel, han var ikke mere nærværende, da han var hjemme.

Hovedpersonen er ikke glødende modstandsmand, faktisk bliver han bedt om og indvilliger i at lave oversættelser for besættelsesmagten pga. sine gode tyskkundskaber. Under et af sine besøg på tyskernes hovedkontor træffer han en ung jødisk mand, som skal deporteres. Han bortfører jøden, skjuler ham i sin kælder, og de indleder et kærlighedsforhold, som på alle måder er forbudt.

Kærlighed uden modstand kan forstås på flere måder, én ting er dog sikkert: titlen skal ikke tages for pålydende.

Romanen er intet mindre end en sproglig nydelse. Tonen er uformel, og sproget er elegant, letflydende, underfundigt og humoristisk. Uden at have læst romanen på originalsproget fransk, som jeg i øvrigt ikke behersker, vil jeg mene, at det er en fortræffelig oversættelse; den klinger godt på dansk.

Det er en meget fin lille fransk roman, der fortjener at blive læst. Man skal ikke snyde sig selv for denne godbid.

Oversat af Lars Bonnevie. Gyldendal, 2004. 153 sider. Kr. 199,-