Profil
Bettina Schnegelsberg-Laursen
Medlem i
16 yearsJeg er bibliotekar på Vallensbæk Bibliotek.
Jeg har funderet lidt over hvilken slags læser jeg er, hvad der egentlig karakteriserer mig som læser.
For det første læser jeg flere bøger ad gangen. Jeg har gerne gang i 2-3 bøger. Det er primært skønlitteratur. Kogebøger, hobbybøger og den slags tæller ikke med. Jeg lytter også gerne til lydbøger, mens jeg laver mad eller vasker op. Opvasken bliver sjovere, når man lytter til en god krimi.
Og så er jeg en grundig og systematisk læser. Jeg læser fra start til slut, ikke noget med at springe over der, hvor det er kedeligt eller læse slutningen først. Jeg lægger nødigt en bog fra mig, som er kedelig, men jeg er blevet bedre til det med årene - for der er for mange gode bøger i verden til at spilde tiden med en dårlig.
For det tredje læser jeg af flere forskellige grunde. Jeg læser for sjov, fordi jeg får nogle dejlige oplevelser, det er afslappende og hyggeligt. Jeg læser også til min læsekreds, og så skal jeg forberede mig på at diskutere og argumentere. Jeg læser højt for min datter, og det er både sjovt og udfordrende. Sluttelig læser jeg også for at anbefale på Litteratursiden.
Jeg synes selv, at jeg læser ret bredt. Jeg er meget glad for historiske romaner og nordiske krimier, men læser også gerne nogle lidt skæve og eksperimenterende romaner. Jeg er også begejstret for magisk realisme. Jeg nyder i høj grad, når sproget er godt, jeg er en sprognyder. Det er sjovt når forfatteren leger med sproget, boltrer sig i det og udfordrer sin læser. Der er nogle forfattere der bare har en suveræn sprogbehandling, det er lækkert at læse. Tænk bare på Steffen Brandts sangtekster, han leger med sproget og vender tingene på hovedet. Det er der ikke mange der kan, og sådan er det også med de sprogligt suveræne forfattere, de er i mindretal.
Skal jeg nævne et par repræsentanter for nogle af de nævnte kategorier kunne det være J.M. Coetzee, som har vundet nobelprisen i litteratur. Han har et godt sprog. Godt sprog finder man også i Den lille pige der holdt for meget af tændstikker. Vores egen H.C. Andersens eventyr er også i top.
Magisk realisme finder man bl.a. i Vindens skygge, Bogtyven og Den sidste jøde. De har en helt speciel stemning, og når jeg husker tilbage på den slags bøger, er det ofte stemningen frem for handlingen jeg husker.
Som repræsentant for det lidt skæve kunne jeg nævne: Frejas tårer, Odins ø, I blinde og Kortspillet. Jeg kunne nævne masser af historiske romaner, men Hanne Reintoft synes jeg rigtig godt om. Hun laver en omfattende research og skriver medrivende. Arne Dahl, synes jeg, klart er den bedste nordiske krimiforfatter. Han skriver nogle indviklede plots og har også humoren med.
Jeg har funderet lidt over hvilken slags læser jeg er, hvad der egentlig karakteriserer mig som læser.
For det første læser jeg flere bøger ad gangen. Jeg har gerne gang i 2-3 bøger. Det er primært skønlitteratur. Kogebøger, hobbybøger og den slags tæller ikke med. Jeg lytter også gerne til lydbøger, mens jeg laver mad eller vasker op. Opvasken bliver sjovere, når man lytter til en god krimi.
Og så er jeg en grundig og systematisk læser. Jeg læser fra start til slut, ikke noget med at springe over der, hvor det er kedeligt eller læse slutningen først. Jeg lægger nødigt en bog fra mig, som er kedelig, men jeg er blevet bedre til det med årene - for der er for mange gode bøger i verden til at spilde tiden med en dårlig.
For det tredje læser jeg af flere forskellige grunde. Jeg læser for sjov, fordi jeg får nogle dejlige oplevelser, det er afslappende og hyggeligt. Jeg læser også til min læsekreds, og så skal jeg forberede mig på at diskutere og argumentere. Jeg læser højt for min datter, og det er både sjovt og udfordrende. Sluttelig læser jeg også for at anbefale på Litteratursiden.
Jeg synes selv, at jeg læser ret bredt. Jeg er meget glad for historiske romaner og nordiske krimier, men læser også gerne nogle lidt skæve og eksperimenterende romaner. Jeg er også begejstret for magisk realisme. Jeg nyder i høj grad, når sproget er godt, jeg er en sprognyder. Det er sjovt når forfatteren leger med sproget, boltrer sig i det og udfordrer sin læser. Der er nogle forfattere der bare har en suveræn sprogbehandling, det er lækkert at læse. Tænk bare på Steffen Brandts sangtekster, han leger med sproget og vender tingene på hovedet. Det er der ikke mange der kan, og sådan er det også med de sprogligt suveræne forfattere, de er i mindretal.
Skal jeg nævne et par repræsentanter for nogle af de nævnte kategorier kunne det være J.M. Coetzee, som har vundet nobelprisen i litteratur. Han har et godt sprog. Godt sprog finder man også i Den lille pige der holdt for meget af tændstikker. Vores egen H.C. Andersens eventyr er også i top.
Magisk realisme finder man bl.a. i Vindens skygge, Bogtyven og Den sidste jøde. De har en helt speciel stemning, og når jeg husker tilbage på den slags bøger, er det ofte stemningen frem for handlingen jeg husker.
Som repræsentant for det lidt skæve kunne jeg nævne: Frejas tårer, Odins ø, I blinde og Kortspillet. Jeg kunne nævne masser af historiske romaner, men Hanne Reintoft synes jeg rigtig godt om. Hun laver en omfattende research og skriver medrivende. Arne Dahl, synes jeg, klart er den bedste nordiske krimiforfatter. Han skriver nogle indviklede plots og har også humoren med.
