Jernblod

Dronningen af den skandinaviske femi-krimi, Liza Marklund, afslutter serien om Annika Bengtsson med en ualmindelig spændende og ganske troværdig krimi, som opsamler de sidste 11 bøgers spor.

Med ’Jernblod’ er Liza Marklund nået til vejs ende med serien om journalist på Kvällspressen, Annika Bengtsson, som vi har fulgt i tykt og tyndt de sidste 15 år. 11 bøger om Annika er det blevet til!  Liza Marklund begyndte serien med ’Nedtælling’, der kronologisk er den fjerde bog i serien, men fulgte hurtigt op med tre bøger om Annikas forudgående liv. I ’Jernblod’ henviser hun til handlingsforløb i flere af de tidligere bøger og samler nogle af trådene op. Vi får således svar på flere spørgsmål, som vi aldrig har fået svar på før. Annika tager bl.a. den gamle sag om mordet på en ung pige i ’Hedebølge’ op igen.

Det er en drabelig historie, der udspiller sig i ’Jernblod’. Annika dækker en sag, hvor en mand, der kaldes ”Tømmermanden”, fordi han altid er klædt som håndværker og bærer rundt på en værktøjskasse, er anklaget for flere meget bestialske mord. Annikas veninde Nina Hoffmann, der er operativ analytiker ved rigskriminalpolitiet, er hovedvidne, men hun står med et problem, idet de dna-spor, der kunne fælde ”Tømmermanden”, desværre ikke er et 100 % match. Det foruroliger Nina, for hun er helt sikker på, at han er den rigtige mand. I kapløb med tiden leder politiet efter flere dna-spor  både i Sverige og i Spanien, hvor ”Tømmermanden” også har en bolig.

Samtidig kæmper Annika med flere personlige problemer. Hendes lillesøster Birgitta er forsvundet, efter at hun har sendt to sms’er til Annikas gamle mobilnummer og bedt om hjælp. Annika har ikke haft megen kontakt hverken til sin søster eller sin mor, siden hun flygtede fra hjemegnen, men hun tager alligevel søsterens forsvinden dybt alvorligt. Oven i det hele står hun med en stor personlig udfordring, idet Kvällspressen, hendes arbejdsplads gennem mange år, står for at skulle lukke ned for papirudgaven og overgå til udelukkende at være netavis.

Det er lykkedes Liza Marklund at strikke en ualmindelig spændende og – for en krimi – rimelig troværdig handling sammen, hvor enderne mødes til slut. Undervejs stiller hun det store spørgsmål: kan man være født ond? Det, der dog lykkes allerbedst, er hele opsamlingen på Annikas kaotiske liv fra barndommen i en drikfældig familie, samlivet med en voldelig kæreste, som hun dræbte i selvforsvar, ægteskabet med Thomas, som hun fik sine to børn sammen med til det nye, indtil videre lykkelige samliv med kæresten Jimmy og hans børn.  Annika vender for første gang i mange år tilbage til sin hjemegn med det det lukkede jernværk i et område, hvor alle har jern i blodet.

Liza Marklund er om nogen dronning af den skandinaviske femi-krimi, og hun lader aldrig en lejlighed gå fra sig for at fremføre feministiske synspunkter. Jeg har læst alle bøgerne om Annika og således fulgt med i både hendes professionelle liv og hendes privatliv. Jeg har tit været irriteret på hende, men jeg har også haft medlidenhed med hende, især når Thomas´ mor, hendes svigermor, blev for meget af det gode. Bøgerne har været at varierende kvalitet, men med ’Jernblod’ sætter Liza marklund et flot punktum for serien. 

Originally published by Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.