Paradiset

Min svenske yndlingsforfatter, Liza Marklund, har udgivet sin tredje bog med den fandenivoldske og ofte uheldige journalist Annika Bengtzon i hovedrollen. "Paradiset" er en fritstående roman i serien. Tidsmæssigt ligger den mellem hendes første bog,"Hedebølge", og nummer to, "Nedtælling", der lige har haft filmpremiere i Sverige.

Liza Marklund har lagt de fleste anmeldere ned og fået en stor læserskare, ikke bare i Norden, men også i Europa. Hun debuterede i 1998 og blev nærmest øjeblikkeligt kåret som Nordens krimidronning. Hendes bøger sælger i rekordstore oplag, og hun har bl.a. sammen med Jan Guillou startet eget forlag.

I "Paradiset" er vi som i de to tidligere romaner i Stockholm, hvor Annika arbejder på tabloidavisen Kvällspressen. Hun er forvist til natarbejde, fordi hun fortsat kæmper for at komme ovenpå efter sin kærestes voldsomme død, og hun vil meget gerne fastansættes. En sag om smuglercigaretter til en værdi af 50 millioner kroner, to myrdede lig i Stockholms frihavn, en ung kvindes flugt fra livet, den jugoslaviske mafia i Sverige og den tvivlsomme stiftelse Paradiset, der hjælper truede mennesker, er hovedingredienserne i den hæsblæsende og underholdende roman.

Annika involveres i historien, men kæmper også med og mod sig selv. Hun er sårbar efter at have mistet sin kæreste, hendes mormor, som hun har været tæt knyttet til, dør af en hjerneblødning, forholdet til moderen er elendigt, og endelig forelsker hun sig på ny -  i en mand, der i første omgang ikke vil have hende. Til slut står hun for at skulle træffe et meget svært valg.

På sin egen uortodoske og impulsive facon opklarer Annika sagerne, men ikke uden selv at have været i livsfare.

"Paradiset" er en god, underholdende og velskrevet roman, som jeg slugte i én stor, hurtig mundfuld. Annika fylder enormt, og med denne blanding af privatliv og krimiplot kan det være, at især mandlige læsere synes, det bliver for meget. Kender man Annika, er det dog meget naturligt, at det hele mixes på denne ikke uinteressante måde. Alligevel synes jeg ikke helt, bogen levede op til mine (høje) forventninger, der går lidt skabelon i den - og det kan trætte en anelse. Er man til Liza Marklund, tror jeg dog ikke, det gør så meget!

Fremad, 2001. 330 sider

BogWeb - 17. december 2001