Døren

Fortælleren fastholder læseren romanen igennem i Magda Szabós fortættede psykologiske drama om to kvinders dybe bånd.

Magda angrer en stor synd, hun har påført en gammel kone, Emerence. Nu vil hun sone ved at skrive om hende. Hun åbner døren til hendes skjulte liv og afslører hendes skæbne.

Emerence er en blanding af Babette i Karen Blixens lille perle Babettes gæstebud og de gamle koner, jeg har set og aldrig glemt i lande som Rumænien og Bulgarien: Koner med hovedtørklæder og riskoste, som de fejer fortove og gader med. Emerence knokler dagen lang for nabolagets beboere i et boligkompleks i Budapest: Hun gør rent, laver mad, går på sygebesøg. Hele hendes liv er at servicere andre.

Magda og hendes mand tilhører den intellektuelle ungarske elite, og de kommer snart til at være afhængige af Emerence, både praktisk og mentalt. Hushjælpen er fordømmende og giver uden tøven udtryk for sin mening. Da en hjemløs hund bliver en del af ægteparrets liv, viser Emerence sig som en både hunde- og menneskekender. Men hun holder oplysninger om sig selv bag en lukket dør. Efter mange år fatter den gamle kone endelig tillid til Magda og lukker døren op. Magda forstår da, hvilke lidelser og ofre hun har måttet gennemleve. Herefter går hun aktivt ind i forsøget på at hjælpe Emerence i alderdommen, men med fatale følger.

Romanen er skrevet i 1987 og giver en voldsom oplevelse af kvinders liv i Østeuropa, hvor overgreb fra magthavere var hverdag. Almindelige mennesker måtte lade sig underlægge af andre og overleve efter bedste ydelse. Romanen er for første gang oversat til dansk af Peter Eszterhas, som har forsynet det danske litterære marked med meget god ungarsk litteratur.

Begejstrede læsere vil også kunne lide Peter Handkes Ulykkelig og uden ønsker, hvor han fortæller sin mors historie, og Sofi Oksanens Renselse, en levendegørelse af en etisk kvinde.