Ernest Hemingways samlede noveller

En imponerende udgivelse, hvor læseren kan stifte bekendtskab med mesterens helt specielle koncise skrivestil. Små doser anbefales, ellers ryger det overblik, som bogen skulle give.

En samling af dette omfang og af denne kaliber ville det være umuligt at forholde sig fornuftigt til, hvis den ikke havde været forsynet med først den danske udgivers forord foruden den (oversatte) introduktion fra The Collected Stories, der blev udgivet i 1995, i øvrigt skrevet af den britiske kritiker og forfatter James Fenton.

I forordet fra den danske udgiver bliver der for eksempel gennemgået hvilke tekster, der aldrig før er udgivet på dansk, hvilke dele, der er den etablerede ’Hemingway-kanon’, altså de novellesamlinger, som Hemingway selv organiserede og udgav, og der er også den allerførste samling eksperimenterende kortprosa. I alt er der nitten noveller og kortprosastykker for første gang oversat til dansk.

I den generelle introduktion kan man læse om hvilke prosastykker, der startede deres liv som novelle for så at blive del af en roman. Eller omvendt. Man kan få fastslået, at det var i perioden 1923-38, at Hemingway var bedst i novellegenren. Der er også beretning om specielle noveller fra før 1922, hvor Hemingways hustru, Hadley, mistede en kuffert på Gare de Lyon i Paris med hele Hemingways produktion. Han måtte nærmest begynde forfra som forfatter. Der er også noveller først trykt i magasiner, som forfatteren ikke ønskede genoptrykt i bøger. Altså anekdoter og bidder af litterær baggrundsviden, noget der egentlig ikke skulle påvirke den helt almindelige, såkaldt forudsætningsløse læser.

Dén læser, der måske er ligeglad med denne særegne forfatters kolossale og nok samtidig skrøbelige ego og egen macho-selvforståelse og måske også ligeglad med i hvilken sindstilstand en novelle er skrevet, skal han/hun springe introduktionerne over og så bare gå i gang? Læse en tekst hver dag eller hver uge? Så får man i hvert fald et bredt og nuanceret billede af den store forfatters palet af udtryk.

Et helt andet element ved denne udgivelse, som man nok ikke kan ignorere (igen set fra den almindelige læsers vinkel, den læser, der måske bare finder en god bog på bibliotekets hylder), det er dens størrelse. Med sine 904 sider gør den det umuligt for en læser med lad os sige gigt eller bare manglende kræfter i hænderne at læse ubesværet. Men det er jo vilkårene, når man som her har samlet en forfatters nærmest hele produktion indenfor novellegenren.

Bogen er en litterær oplevelse, og den viser én, hvordan Hemingway med et minimum af virkemidler og med få streger kunne skitsere en figur og en hændelse for sin læser. Så stærkt, at man aldrig glemte det. Jeg taler af erfaring.