Bog

En fortælling om hr. Roos

Af (
2009
)

Anmeldelse

En fortælling om Hr. Roos af Håkan Nesser

18 aug.09

Valdemar Roos bliver af alle, der har kendt ham kaldt ”verdens kedeligste mand”, og får sin personlige udstråling karakteriseret som ”et glas lunken vand” af sønnen.

Valdemar Roos er hovedpersonen i Håkan Nessers tredje krimi med vicekriminalkommisær Gunnar Barbarotti på arbejde. Kedelige Valdemar vinder næsten 2 millioner i tips, (han har spillet på den samme række i ca. 40 år), og pludselig får han gode muligheder for at forandre sit liv. Han køber et lille hus i skoven, siger sit kedelige økonomiarbejde op og undlader at fortælle om det til sin rappenskralde-kone.

Første bind i serien om Barbarotti hed ”Menneske uden hund”, 2. del ”En helt anden historie” og nu er altså 3. del udkommet på dansk. Gunnar Barbarotti er et herligt bekendtskab, og måske lidt atypisk for krimigenren. Serien har som helhed langt større vægt på familiehistorier og psykologiske portrætter end på opklaring af mord og andre forbrydelser. Krimier med fokus på dagligdag og kønsroller plejer at have kvindelige forfattere og bliver ofte puttet i en speciel genrekasse kaldet femikrimi. Tag ikke fejl! – dette er IKKE en femikrimi, det er en herligt positiv kærligheds- og familiehistorie med krimiislæt med en hæsblæsende spændende afslutning.

”Det bliver ikke bedre” – citat fra bogen, om livet som helhed.

Bogdetaljer

Forlag
Modtryk
Oversætter
Jan Mølgaard
Faustnummer
27650341
ISBN
9788770532563
Antal sider
444

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer