Dreng

Nu kan der ikke ske mere. Sjælen har forladt kroppen, hans hud, som hun kender bedre end sin egen, hænderne, munden, øjnene, altsammen ligger det tilbage og stirrer blindt på hende. Han er der ikke mere.

"Hvor går man hen, når ens elskede er død? Ned eller ud. Ned på bunden af livet, hvor der ikke er nogen vej op. Eller ud blandt menneskene i storbyen."

Sådan står der på bagsiden af Juliane Preislers nye roman "Dreng", og det er, hvad bogen handler om. En kvinde har mistet sin elskede mand. Hvordan fortsætter hun sit liv herfra, når alt synes meningsløst, og vil hun i det hele taget fortsætte?

Bogen er opbygget uden kapitler. Hvert andet afsnit omhandler den egentlige historie, og hvert andet afsnit omhandler generelle betragtninger om de eksistentielle problemstillinger, bogen tager fat i. Disse afsnit begynder med "Hver dag er der nogen....". F.eks. "Hver dag er der nogen, der lærer noget nyt om ensomhed".

Det er en god, men også en rystende bog. Præcist så forfærdeligt er det at miste én, man elsker. Præcis sådan er en sorgproces; der er ingen let vej igennem den, den tager den tid, den tager, og man skal græde de tårer, der skal grædes, og overstå de mærkedage, der skal overståes mindst en gang. Det er hårdt, og det er meningsløst, og det beskriver bogen fuldstændig rigtigt.

Vi møder den kvindelige hovedperson, lige da hendes mand er død og skal begraves. Hun vil ikke deltage i begravelsen, for han er der ikke. Der er ikke noget ved noget længere, for han er der ikke. Hun vil ikke snakke med nogen, ikke have besøg, og hun er ligeglad med, hvad de andre tænker, for han er der ikke længere.

Da vi forlader hovedpersonen et år senere, er hun kommet et stykke længere i sorgprocessen. Livet er ikke som før, og det bliver aldrig som før, men det er ved at blive noget andet, og hun rækker tøvende ud efter livet og et andet menneske igen.

Lindhardt og Ringhof, 2003. 202 sider. Kr. 249,- Læs mere om Juliane Preisler