Privatpersoner

Stor samtidsroman om moderne menneskers ensomhed og famlen efter livet, sig selv og hinanden.

Hvorfor har de så svært ved at leve, de mennesker i Juliane Preislers nye roman? Hvorfor har de så svært ved at juble, le, græde eller skrige?
Jeg får lyst til at ruske dem! Hvad er der med dem?! De kredser om hinanden og sig selv, og de gør ligesom ikke noget ved nogen ting!

Romanen har fire hovedpersoner; Ea og Rolf, der er gift, og Rie og Martin, der er gift. Igennem hele bogen skifter synsvinklen imellem dem, og hvert afsnit fylder aldrig mere end en enkelt side. Ud over de fire har mennesker, de møder i forskellige sammenhænge, også pludselig synsvinklen i et afsnit eller to. Det kan være grønthandleren, bartenderen eller en tilfældig forbipasserende på gaden.

I begyndelsen af romanen er de fire personer samlet til et middagsselskab hos et tredje par. Her opstår der en eller anden forbindelse imellem Ea og Martin. De betragter hinanden, de taler lidt om rhododendron (!), og en interesse er vakt. Ea besøger Martin enkelte gange i hans atelier. Men de kommer ikke hinanden meget nærmere.

Det skyldes, at Martin er dødssyg af knoglekræft, men det skyldes altså også disse menneskers mærkelige fremmedgjorte og famlende måde at tackle livet på.

Ea er skuespiller, men arbejder stort set ikke mere. Rolf rejser til fremmede byer med elskerinder, men kan ikke leve uden Ea. Rie arbejder ikke. Hun passer Martin, når han vil passes, selvom han får hende til at føle sig dum. Ingen af parrene har børn.

Hver især er de ensomme, de kan bare ikke finde ud af at række ordentligt ud efter hinanden. Hver især er de utilfredse med deres liv, de kan bare ikke finde ud af at lave det om.  

Det er så sørgeligt, at det næsten ikke er til at holde ud at læse om. Men som altid er Juliane Preisler fænomenalt dygtig til at tilpasse sit sproglige univers de personer, hun skriver om. Historien er overbevisende, troværdig og meget tankevækkende. Helt klart en af forfatterens bedste bøger!