Der der

Ordene skyder afsted som hårdtslående kugler i Tommy Oranges blændende debutroman om indianerkultur og erindring, som bliver stadig mere diffus i den hvide mands verden.

Autenticiteten er mere end håndgribelig i den amerikanske roman ’Der der’, der tager læseren med på en rejse ind i de indfødte amerikaneres liv. Det er ikke en feelgood roman, tværtimod tegner bogen et råt for usødet billede af de barske livsvilkår, som de oprindelige amerikanere, nu byindianere, må leve under med arbejdsløshed, fattigdom, druk og stoffer i skyggen af deres forfædres skæbne. Tommy Oranges roman er skræmmende godt skrevet, og virkeliggør for nutiden, de lammende følelser og de vidtrækkende konsekvenser, som det oprindelige folk stadig lider under, århundreder efter den hvide mands indtog.

Sårene efter splittelsen og folkemordet på indianerene bløder stadig den dag i dag, mens verden går videre. I sin roman indfletter Tommy Orange mange sidehistorier om de indfødtes lidelser og de uretfærdigheder der blev, og til stadighed bliver begået imod uskyldige mennesker blot på grund af hudfarve. Et sådant eksempel er Thanksgiving, en amerikansk mærkedag de fleste forbinder med kalkun og taksigelse. Men oprindeligt blev denne dag deklareret som en taksigelsesdag for mordene på hundredevis af indianere tilbage i 1600-tallet. Det er med dette blik, Tommy Orange i sin medrivende og rørende roman stiller skarpt på nutidens efterkommere af indianere i storbyen Oakland.

Gennem ti forskellige synsvinkler, unge som gamle, tegner forfatteren et dramatisk, stærkt og meget ligefremt portræt af generationer, levevilkår og skæbner med ord, der skiftevis føles som lette kærlige fjerstrejf og hårdtslående kugler, der flænser sig ind i hjertet. Romanen starter langsomt ud, men efterhånden som handlingen skrider frem, affyrer Orange kapitlerne i hurtigere og hurtigere tempo, indtil alting ramler i et voldsomt og blodigt crescendo.

Tommy Orange er en ung indfødt amerikaner, født og opvokset i Oakland. Titlen på romanen ’Der der’ er en fin reference til Gertrude Steins bog ’Everybody's Autobiography’ fra 1937, hvori hun beskriver Oakland som ’There is no there there’, fordi stedet hvor hun voksede op, barndomsbydelen, er forsvundet, ædt op af en ekspanderende moderne storby. Der er intet ’der’ længere, intet tilhørsforhold, selve sjælen er forsvundet, hvilket Orange overfører til de oprindelige amerikanere. Indianernes traditioner, land og overleveringer, alt er ved at forsvinde – udraderet og invaderet af den hvide mands by, overtag og undertrykkelse.