Den hvide tiger

Kan man skrive en morsom roman om Indien? Ja, Aravind Adiga viser i denne overraskende, satiriske og kritiske roman, at det kan man. Den er virkelig et besøg værd.

I All India Radio meddeles det at den kinesiske premiereminister Wen Jiaboa skal på officielt statsbesøg i Indien. Bl.a. skal han møde nogle indiske iværksættere, for selv om Kina er foran på mange punkter, er der ikke mange iværksættere i det store rige.

Dette hører fortælleren, Balram Halwai, og han beslutter sig for, at han vil skrive et brev til Jiaboa for at fortælle ham om Indien, så premiereministeren bedre vil være i stand til at forstå den indiske iværksætterkultur. "I vores land (Indien) har vi iværksættere, men til gengæld har vi hverken drikkevand, elkraft, kloaksystemer, offentlige transportmidler, god hygiejne, disciplin, høflighed eller punktlighed".

Igennem brevene lærer vi Indien at kende, et Indien som vi normalt ikke hører om. Der er korruption, ufattelig fattigdom og undertrykkelse af de fattige fra en meget lille herskende overklasse og ordet demokrati opfattes på en nogen anden måde end vi er vant til.

Balram er født i en fattig indisk familie, de bor i den del af Indien, der bliver kaldt 'Mørket'. Familien tilhører egentlig kasten af bolchekogere og kokke, men hans far er rickshaw-løber. Balram ønsker ikke at fortsætte i faderens fodspor, og det lykkes ham at komme til 'Lyset', hvor han bliver ansat som chauffør, allernederst i hierarkiet. Selv om han er chauffør, er han også tjener, og han må finde sig i mange ydmygelser fra herskabet. Hans chef er egentlig sympatisk nok, men alligevel slår Balram ham ihjel, flygter med en stor sum penge og slår sig ned i Bangalore, hvor han bliver en rig forretningsmand.

Der er megen elendighed til i romanen, men Arvind Adiga skriver så humoristisk og flydende at jeg slugte fortællingen råt. Der er ikke noget med nogen tabuer her. Først kommer grinet og så bagefter eftertanken – det er godt gjort af debutanten Adiga.

Oversat fra engelsk af Claus Bech efter 'The White Tiger'. Politiken, 2008. 240 sider.