Kærlighedsbrevet

Kærlighedsbrevet har krimielementer, og der findes mange bedre krimiforfattere end Lucinda Riley, hvis styrke ligger i den storslåede historie og det smukke sprog.

I modsætning til forfatterens andre bøger tenderer ’Kærlighedsbrevet’ krimigenren, og der er masser af mord, konspirationer, forsvindinger og andre voldsomheder. Det passer fint ind i fortællingen og er godt beskrevet, men alligevel synes jeg ikke, det er hendes bedste bog. Der findes så mange rigtig gode krimiforfattere og Lucinda Rileys forcer er nogle helt andre. Normalt er jeg vild med hendes bøger på grund af deres storslåede handlingsforløb og hendes utroligt smukke og blomstrende sprog – ingen af delene er særlig fremtrædende i ’Kærlighedsbrevet’. Når det er sagt, vil jeg medgive, at historien er meget medrivende, og jeg læste den temmelig hurtigt, fordi der hele tiden var noget, jeg måtte vide mere om.

Der er rigtig mange personer i historien, og jeg skulle koncentrere mig meget for at holde styr på dem særligt i starten. Plottet holder hele vejen og er virkelig godt fundet på med mange uventede drejninger bogen igennem. Selv på de allersidste sider blev jeg overrasket, så man må sige, forfatteren forstår at holde spændingen intakt.

Måske handler min lidt lunkne begejstring mere om, hvad jeg forventede af Lucinda Riley end om selve bogen, der er velkomponeret og fyldt med aktion. Har man ikke læst hendes andre bøger, tror jeg sagtens, man vil kunne falde pladask for denne, men jeg synes hun giver køb på noget af det, der gør hendes bøger så fremragende – De flotte beskrivelser af mennesker og steder, de dejlige fortællinger om sorg, savn og kærlighed og ikke mindst alle de sproglige nuancer, som hun er så eminent til.

Jeg ser frem til næste bind om de syv søstre, som kommer til efteråret, for jeg er bestemt ikke færdig med Lucinda Riley.