Anmeldelse
Magten og æren af Ian Rankin
- Log ind for at skrive kommentarer
En uhyre velskrevet krimi, hvor kriminalkommissær John Rebus er oppe mod en række bundrådne mænd på samfundets top.
Bogen er nr. 7 af i alt 17 bind om John Rebus, og dermed er serien komplet på dansk. Rankin er en suveræn forfatter, der vil meget mere end blot skabe spænding. Der er naturligvis spænding i hans krimier og et plot, der fungerer, men derudover brillerer han i personbeskrivelsen og det samfundskritiske aspekt, ligesom han tilføjer bøgerne en masse lokalkolorit, så man får lyst til straks at rejse til Edingburgh og følge i Rebus’s fodspor.
Rebus ligner en kliché, men er det ikke. Hans privatliv, den smule der er af det, er præget af hans uregelmæssige, usunde livsstil med for meget alkohol, hans fiaskoer med kvinder og hans svigt som far. Det er arbejdet, der er hans liv, men selv om han er en dygtig politimand, er han ofte tæt på at blive suspenderet, fordi han stædigt følger sine egne regler. Han fremstår alligevel som en troværdig person, fordi der er dybde og nuancer i beskrivelsen af ham. Han er dybest set et moralsk menneske, når det gælder det væsentlige på det menneskelige og det samfundsmæssige plan.
Bogen lægger ud med en hæsblæsende biljagt, der ender med to unge mænds selvmord. Overborgmesterens datter er løbet hjemmefra eller måske blevet bortført, og vi har et spektakulært selvmord og et mord på et byrådsmedlem. Det er nogle af de mange handlingstråde, der viser sig at hænge sammen, og de peger overraskende hen på en række samfundsstøtter, der ikke viger tilbage for lejemord, afpresning, korruption, bestikkelse og pengesvindel i stor stil.
Rebus bliver her stillet over for et umuligt, moralsk dilemma. Hvis han afslører de brådne kar i den diskret herskende klasse, vil han blive skyld i et tab af et betragteligt antal arbejdspladser.
Jeg synes, bogen viser den prisbelønnede Rankin, når han er allerbedst. Han fremmaner et isnende koldt, vinterligt Edingburgh, hvor Rebus er på hjemmebane, og de ”pæne” skurke på samfundets top og de samfundsmæssige forviklinger er uhyggeligt overbevisende beskrevet. Men frygt ikke, kære læser. Rebus er heldigvis tro mod sig selv og handler derefter.
- Log ind for at skrive kommentarer
En uhyre velskrevet krimi, hvor kriminalkommissær John Rebus er oppe mod en række bundrådne mænd på samfundets top.
Bogen er nr. 7 af i alt 17 bind om John Rebus, og dermed er serien komplet på dansk. Rankin er en suveræn forfatter, der vil meget mere end blot skabe spænding. Der er naturligvis spænding i hans krimier og et plot, der fungerer, men derudover brillerer han i personbeskrivelsen og det samfundskritiske aspekt, ligesom han tilføjer bøgerne en masse lokalkolorit, så man får lyst til straks at rejse til Edingburgh og følge i Rebus’s fodspor.
Rebus ligner en kliché, men er det ikke. Hans privatliv, den smule der er af det, er præget af hans uregelmæssige, usunde livsstil med for meget alkohol, hans fiaskoer med kvinder og hans svigt som far. Det er arbejdet, der er hans liv, men selv om han er en dygtig politimand, er han ofte tæt på at blive suspenderet, fordi han stædigt følger sine egne regler. Han fremstår alligevel som en troværdig person, fordi der er dybde og nuancer i beskrivelsen af ham. Han er dybest set et moralsk menneske, når det gælder det væsentlige på det menneskelige og det samfundsmæssige plan.
Bogen lægger ud med en hæsblæsende biljagt, der ender med to unge mænds selvmord. Overborgmesterens datter er løbet hjemmefra eller måske blevet bortført, og vi har et spektakulært selvmord og et mord på et byrådsmedlem. Det er nogle af de mange handlingstråde, der viser sig at hænge sammen, og de peger overraskende hen på en række samfundsstøtter, der ikke viger tilbage for lejemord, afpresning, korruption, bestikkelse og pengesvindel i stor stil.
Rebus bliver her stillet over for et umuligt, moralsk dilemma. Hvis han afslører de brådne kar i den diskret herskende klasse, vil han blive skyld i et tab af et betragteligt antal arbejdspladser.
Jeg synes, bogen viser den prisbelønnede Rankin, når han er allerbedst. Han fremmaner et isnende koldt, vinterligt Edingburgh, hvor Rebus er på hjemmebane, og de ”pæne” skurke på samfundets top og de samfundsmæssige forviklinger er uhyggeligt overbevisende beskrevet. Men frygt ikke, kære læser. Rebus er heldigvis tro mod sig selv og handler derefter.
Kommentarer