Anmeldelse
Mørkemænd af Ian Rankin
- Log ind for at skrive kommentarer
I denne dejligt tykke bog er der masser af både good cops og bad cops samt små og store forbrydere – kunsten er at se forskel!
Plaget af tømmermænd kaster kriminalkommissær ved Edinburgh politi John Rebus i frustration et tekrus mod sin overordnede under et møde. Han sendes på "genopdragelseskursus" på politiskolen sammen med en flok ligesindede politifolk med disciplinære problemer. Før fyraften sættes de til at arbejde med en gammel, uopklaret sag for at træne samarbejde. Efter fyraften kortlægger de pubberne i miles omkreds - samt deres udvalg af drikkevarer.
Sideløbende følger vi Rebus’ protegé på politistationen, den kvindelige politiassistent Siobhan, der arbejder videre på sagen om mordet på en kunsthandler. Rebus kan ikke helt holde sig væk, og samtidig kommer det frem, at han også har været indblandet i den genoptagne sag. Endelig viser det sig, at flere af deltagerne på kurset har skjulte dagsordner for deres tilstedeværelse – så nu begynder jorden for alvor at brænde under vores helt, og de forskellige tråde i historien bliver mere og mere indviklede …
Ian Rankin står efter sigende for hele 10% af salget af al skønlitteratur i Storbritannien. Han skriver en slags britisk udgave af den store nordiske socialt bevidste kriminalroman. "Mørkemænd" er en barsk beretning, skrevet i et fintslebent sprog med en undertone af melankoli. Som en velkommen afveksling fra de mange gode "femikrimier" er her en meget maskulin historie. Ikke fordi der mangler følelser – der bliver bare ikke talt så meget om dem.
Af uransagelige årsager er dette min første Rebus-bog – en stor undladelsessynd, når jeg nu har læst alt om hans "fætre" Resnick (John Harvey) og Morse (Colin Dexter). Det er ikke umuligt for nye læsere at begynde her, men tænk på alt det, vi er gået glip af …
Jeg savnede at have kendskab til alle de sager fra Rebus’ dunkle fortid, der refereres til i handlingen, og har straks kastet mig over den første bog i serien, "Blodbrødre" fra 1995. Alle andre yndere af en intelligent og velskreven krimi kan jeg kun opfordre til at gå hen og gøre ligeså!
- Log ind for at skrive kommentarer
I denne dejligt tykke bog er der masser af både good cops og bad cops samt små og store forbrydere – kunsten er at se forskel!
Plaget af tømmermænd kaster kriminalkommissær ved Edinburgh politi John Rebus i frustration et tekrus mod sin overordnede under et møde. Han sendes på "genopdragelseskursus" på politiskolen sammen med en flok ligesindede politifolk med disciplinære problemer. Før fyraften sættes de til at arbejde med en gammel, uopklaret sag for at træne samarbejde. Efter fyraften kortlægger de pubberne i miles omkreds - samt deres udvalg af drikkevarer.
Sideløbende følger vi Rebus’ protegé på politistationen, den kvindelige politiassistent Siobhan, der arbejder videre på sagen om mordet på en kunsthandler. Rebus kan ikke helt holde sig væk, og samtidig kommer det frem, at han også har været indblandet i den genoptagne sag. Endelig viser det sig, at flere af deltagerne på kurset har skjulte dagsordner for deres tilstedeværelse – så nu begynder jorden for alvor at brænde under vores helt, og de forskellige tråde i historien bliver mere og mere indviklede …
Ian Rankin står efter sigende for hele 10% af salget af al skønlitteratur i Storbritannien. Han skriver en slags britisk udgave af den store nordiske socialt bevidste kriminalroman. "Mørkemænd" er en barsk beretning, skrevet i et fintslebent sprog med en undertone af melankoli. Som en velkommen afveksling fra de mange gode "femikrimier" er her en meget maskulin historie. Ikke fordi der mangler følelser – der bliver bare ikke talt så meget om dem.
Af uransagelige årsager er dette min første Rebus-bog – en stor undladelsessynd, når jeg nu har læst alt om hans "fætre" Resnick (John Harvey) og Morse (Colin Dexter). Det er ikke umuligt for nye læsere at begynde her, men tænk på alt det, vi er gået glip af …
Jeg savnede at have kendskab til alle de sager fra Rebus’ dunkle fortid, der refereres til i handlingen, og har straks kastet mig over den første bog i serien, "Blodbrødre" fra 1995. Alle andre yndere af en intelligent og velskreven krimi kan jeg kun opfordre til at gå hen og gøre ligeså!
Kommentarer