Anmeldelse
Skeletterne i Fleshmarket Close af Ian Rankin
- Log ind for at skrive kommentarer
Skeletterne vælter ud af skabene i en veritabel gyser om skruppelløs udbytning af mennesker, der ikke ejer andet end håbet om et bedre liv – eller bare et liv.
Skotske Ian Rankin tager igen et politisk brandfarligt emne op, ét der er lidet flatterende for lovgiverne, og han gør den som altid på en uhyre underholdende måde.
De skeletter, en bygningsarbejder finder i Fleshmarket Close, Edinburghs gamle kvægtorv, stammer tilsyneladende fra en kvinde og et barn - en besynderlig sag, der berører Siobhan Clarke meget. Samtidig forsøger hun at hjælpe forældrene til en bortløben datter. De henvender sig til hende, fordi hun havde sagen, da deres ældste datter blev voldtaget og siden begik selvmord. Det viser sig, at voldtægtsmanden lige er løsladt. En rigtig led stodder er han, og der grædes meget tørre tårer i det lille samfund, da han findes med overskåret hals. Men er der en sammenhæng til søsterens forsvinden?
De skeletter, John Rebus jager, befinder sig i skabe tilhørende de højere kredse. Da mordet på en asylansøger i en uhyggelig betonørken ikke umiddelbart kan opklares, er politiets ihærdighed ikke stor, men Rebus bider sig fast. Offeret er en kurdisk journalist, der sammen med sin familie er dømt til at blive sendt hjem til en uvis skæbne; han er derfor stukket af fra det privatiserede asylcenter, Whitemire, der får Sandholmlejren til at ligne en feriekoloni. Efter et besøg foretager Rebus, der er alt andet end politisk korrekt, sig ting, der ikke lige stemmer med det billede, vi har af ham. Til gengæld genkender vi hans metoder, de er som altid ikke helt efter bogen. De fører til afsløringen af en lukrativ forretning med menneskeskæbner som handelsvare.
Efter en reorganisering af Edinburghs politi er Rebus og Siobhan endt på en politistation i et finere kvarter, og de har det begge bedst med at være ude af huset. Rebus’ dårlige vaner har i høj grad smittet af på Siobhan, hun spiller en stadig større rolle, både som selvstændig person og engageret kriminalbetjent, men også som Rebus’ med-og modspiller. Så selv om Rebus er ved at nærme sig pensionsalderen, er der håb om flere mysterier fra Rankins hånd, for han er absolut "a good read", som de siger på den anden side af Nordsøen.
Oversat af Søren K. Barsøe. Klim, 2006. 411 sider.
Brugernes anmeldelser