Anmeldelse
Mellem venner af Ian Rankin
- Log ind for at skrive kommentarer
Det store, frække kunstkup bliver planlagt af tre venner,
men de er nødt til at have flere med til det grove, og de er ikke rare at være uvenner med.
Efter at have afsluttet de 15 John Rebus-krimier med ’Exit Music’ vender den skotske forfatter tilbage med en spændende roman om det store kunstkup i
Edinburgh. Den mega-rige IT-millionær Mike Mackenzie er kunstsamler, men keder sig. Allan er hans sarkastiske ven, og kunstprofessor Gissing underholder dem med sine teorier om, hvor synd det er med alle de indespærrede kunstværker, der ligger f.eks. i Nationalgalleriets magasiner, hvor ingen har glæde af dem. De leger med tanken om at befri nogle af deres egne yndlingsmalerier ved at bytte dem ud med gode kopier lavet af en ung kunststuderende, når magasinerne holder deres årlige åbent hus-dag.
Men for at planen skal lykkes er de nødt til at få den lokale gangster Chib Calloway og hans folk med på holdet, og kan man stole på dem? Kan den elegante og dristige kupplan overhovedet gennemføres?
Det handler bogen om, og det er både spændende og underholdende læsning, meget kan jo gå galt, og Calloway er selv i knibe, fordi en dansk Hell Angels-rocker med det karakteristiske navn Hate er efter ham. Vi har altså både den halvgode, den onde og den grusomme på banen, samt politimanden Ransome, der tilfældigvis kommer forbi. Det er en hvem-snyder-hvem historie fortalt med indbyggede overraskelser, lidt svage motiver hos de tre venner, nogen vold og en lille smule romantik. En god krimi til foråret, når sneen er væk og samtidig en trøstende roman til dem, der savner John Rebus, for Ian Rankin er stadig i fin form.

Kommentarer