Tema
Politiske undertoner i litteraturen
”Det at en Litteratur lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat”, sagde Georg Brandes. I det lys er dansk litteratur med bl.a. Yahya Hassans digte mere levende end nogensinde før. Og så har den vakt en på dansk jord ny debat, ikke mindst da den svenske digter og kritiker Athena Farrokhzad igangsatte en heftig debat med sin anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling i januar i år i den svenske avis Aftonbladet. Den iranskfødte digter skrev, at hun selv havde erfaringer med patriarkalsk vold ligesom Hassan, men at hun ikke kunne skrive om det til en hvid offentlighed, fordi det kunne misbruges af for eksempel Dansk Folkeparti. For Farrokhzad er det således ikke ligegyldigt, hvordan litteraturen præger debatten, og hun understreger, at forfattere har et ansvar for, hvordan deres tekster kan bruges. Diskussionen har bredt sig som en steppebrand i det litterære miljø og i avisernes kulturspalter, for diskussionen handler i sidste ende om, hvad litteraturens rolle i samfundet er og skal være.
Med dette tema stiller vi skarpt på de politiske undertoner, der lyder i den aktuelle danske samtidslitteratur med navne som Yahya Hassan, Asta Olivia Nordenhof og Kaspar Colling Nielsen. Samtidig viser de værker, der indgår i temaet, at politisk litteratur kan defineres på mange måder, og derfor kan man diskutere, om det giver mening at kalde det egentlig politisk litteratur, eller om det måske ville være mere præcist at kalde det samfundsdebatterende litteratur.
Store dele af debatten om, hvilke erfaringer man kan skrive om, har fundet sted på de sociale medier. For samtidig med at en række værker sætter vores aktuelle velfærdssamfund til offentlig debat, blandt andet Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018-24, er der en tendens til, at flere og flere forfattere engagerer sig direkte i samfundsrelaterede debatter på blogs og sociale medier. Asta Olivia Nordenhof berører således både i sin digtning og i sine blogs det basalt politiske: Hvordan ønsker vi at leve sammen, og hvordan behandler vi hinanden?
Til temaet bidrager lektor og anmelder Lilian Munk Rösing med en artikel om det politiske i litteraturen. Hun ser forfatterne Theis Ørntoft, Asta Olivia Nordenhof og Yahya Hassan som eksponenter for de politiske tendenser i litteraturen, som hun sporer tilbage til Katrine Marie Guldagers Ankomst, Husumgade (2001) og Lars Skinnebachs I morgen findes systemerne igen (2004). Med Yahya Hassan kan litteraturen ifølge Lilian Munk Rösing give stemme til dem, der ikke har en stemme i forvejen og for eksempel gøre en andengenerationsindvandrers barndomsoplevelser sansbare for læseren og ikke bare som klicheer i medierne. Digtene giver således "stemme til en position, som der i medierne tales om, men ikke fra."
Samtidig ser vi mange danske samfundsdebatterende og storpolitiske thrillers/spændingsromaner trække store temaer frem som terror, trafficking og krig med navne som A.J. Kazinski, Leif Davidsen, Jens Henrik Jensen og Michael Katz Krefeld. Ikke mindst er terroren kommet ind som et tema i mange bøger efter 9/11, og desuden har hjemvendte soldater fundet plads i litteraturen, efter Danmark er blevet involveret i krige rundt om i verden. Det kan man læse mere om i interviewet med nogle af folkene bag Krimimessen i Horsens, nemlig Vibeke Johansen og Lida Wengel.
Det er dog ikke noget nyt, at skønlitteratur sætter politiske emner på dagsordenen, og gennem historien har en del danske værker skabt offentlig debat. I 1904 satte Jeppe Aakjær med Vredens børn stærkt fokus på tyendets og landarbejdernes kummerlige forhold. Et andet værk som Broby-Johansens debutdigtsamling Blod (1922) har lige frem skabt skandale og er blevet forbudt. I 1973 stillede Suzanne Brøgger med Fri os fra kærligheden skarpt på kernefamilien og den seksuelle frigørelse og skabte en livlig debat, som stadig er aktuel. Romanerne Kunsten at græde i kor og Den der blinker er bange for døden har også igangsat diskussioner, ikke mindst i de lokalområder, hvor romanerne udspiller sig, så har de i øvrigt været en del af den generelle debat om autofiktion. Find bøgerne på listen Danske bøger i offentlig debat.
Desuden præsenterer vi listen Bøger der rykkede verden. I listen har vi udvalgt en række kendte, internationale værker, der udover at være store litterære værker har haft stor samfundsmæssig betydning både i deres samtid og for fleres vedkommende også mange år efter.
Vi bringer analyser af Theis Ørntofts Digte 2014 og Jacob Skyggebjergs Vor tids helt og anmelder bl.a. Steffen Jacobsens Trofæ, Theis Ørnstofts Digte 2014 og Christina Hagens Boyfrind.
”Det at en Litteratur lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat”, sagde Georg Brandes. I det lys er dansk litteratur med bl.a. Yahya Hassans digte mere levende end nogensinde før. Og så har den vakt en på dansk jord ny debat, ikke mindst da den svenske digter og kritiker Athena Farrokhzad igangsatte en heftig debat med sin anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling i januar i år i den svenske avis Aftonbladet. Den iranskfødte digter skrev, at hun selv havde erfaringer med patriarkalsk vold ligesom Hassan, men at hun ikke kunne skrive om det til en hvid offentlighed, fordi det kunne misbruges af for eksempel Dansk Folkeparti. For Farrokhzad er det således ikke ligegyldigt, hvordan litteraturen præger debatten, og hun understreger, at forfattere har et ansvar for, hvordan deres tekster kan bruges. Diskussionen har bredt sig som en steppebrand i det litterære miljø og i avisernes kulturspalter, for diskussionen handler i sidste ende om, hvad litteraturens rolle i samfundet er og skal være.
Med dette tema stiller vi skarpt på de politiske undertoner, der lyder i den aktuelle danske samtidslitteratur med navne som Yahya Hassan, Asta Olivia Nordenhof og Kaspar Colling Nielsen. Samtidig viser de værker, der indgår i temaet, at politisk litteratur kan defineres på mange måder, og derfor kan man diskutere, om det giver mening at kalde det egentlig politisk litteratur, eller om det måske ville være mere præcist at kalde det samfundsdebatterende litteratur.
Store dele af debatten om, hvilke erfaringer man kan skrive om, har fundet sted på de sociale medier. For samtidig med at en række værker sætter vores aktuelle velfærdssamfund til offentlig debat, blandt andet Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018-24, er der en tendens til, at flere og flere forfattere engagerer sig direkte i samfundsrelaterede debatter på blogs og sociale medier. Asta Olivia Nordenhof berører således både i sin digtning og i sine blogs det basalt politiske: Hvordan ønsker vi at leve sammen, og hvordan behandler vi hinanden?
Til temaet bidrager lektor og anmelder Lilian Munk Rösing med en artikel om det politiske i litteraturen. Hun ser forfatterne Theis Ørntoft, Asta Olivia Nordenhof og Yahya Hassan som eksponenter for de politiske tendenser i litteraturen, som hun sporer tilbage til Katrine Marie Guldagers Ankomst, Husumgade (2001) og Lars Skinnebachs I morgen findes systemerne igen (2004). Med Yahya Hassan kan litteraturen ifølge Lilian Munk Rösing give stemme til dem, der ikke har en stemme i forvejen og for eksempel gøre en andengenerationsindvandrers barndomsoplevelser sansbare for læseren og ikke bare som klicheer i medierne. Digtene giver således "stemme til en position, som der i medierne tales om, men ikke fra."
Samtidig ser vi mange danske samfundsdebatterende og storpolitiske thrillers/spændingsromaner trække store temaer frem som terror, trafficking og krig med navne som A.J. Kazinski, Leif Davidsen, Jens Henrik Jensen og Michael Katz Krefeld. Ikke mindst er terroren kommet ind som et tema i mange bøger efter 9/11, og desuden har hjemvendte soldater fundet plads i litteraturen, efter Danmark er blevet involveret i krige rundt om i verden. Det kan man læse mere om i interviewet med nogle af folkene bag Krimimessen i Horsens, nemlig Vibeke Johansen og Lida Wengel.
Det er dog ikke noget nyt, at skønlitteratur sætter politiske emner på dagsordenen, og gennem historien har en del danske værker skabt offentlig debat. I 1904 satte Jeppe Aakjær med Vredens børn stærkt fokus på tyendets og landarbejdernes kummerlige forhold. Et andet værk som Broby-Johansens debutdigtsamling Blod (1922) har lige frem skabt skandale og er blevet forbudt. I 1973 stillede Suzanne Brøgger med Fri os fra kærligheden skarpt på kernefamilien og den seksuelle frigørelse og skabte en livlig debat, som stadig er aktuel. Romanerne Kunsten at græde i kor og Den der blinker er bange for døden har også igangsat diskussioner, ikke mindst i de lokalområder, hvor romanerne udspiller sig, så har de i øvrigt været en del af den generelle debat om autofiktion. Find bøgerne på listen Danske bøger i offentlig debat.
Desuden præsenterer vi listen Bøger der rykkede verden. I listen har vi udvalgt en række kendte, internationale værker, der udover at være store litterære værker har haft stor samfundsmæssig betydning både i deres samtid og for fleres vedkommende også mange år efter.
Vi bringer analyser af Theis Ørntofts Digte 2014 og Jacob Skyggebjergs Vor tids helt og anmelder bl.a. Steffen Jacobsens Trofæ, Theis Ørnstofts Digte 2014 og Christina Hagens Boyfrind.
Kommentarer