Skønvirke af Lars Frost

En død strandvasker med strømmærker i munden findes på stranden, politibetjenten Mathilde har taget 20 kilo på, og Lise og Flemming flytter fra Kolding til København.

Lars Frosts ’Skønvirke’ er tredje del i trilogien om velfærdsDanmark, de to andre er ’Smukke biler efter krigen’ og ’Ubevidst Rødgang’. Skønvirke foregår i en nær fremtid, hvor broen til Samsø er bygget. Livsstilssygdomme tolereres ikke, kendte sygdomme kan reguleres, der spises kødfri produkter, og uopdragne børn kan dæmpes med piller.

I bogen møder vi en gruppe mennesker, der mødes med hinanden, de har alle noget at slås med , f.eks. tilbøjelighed til myrderier, sidespring og overspisning.

Bogens ramme er bundet op af kapitler med latinske overskrifter. De første kapitler er regulært spændende, hvem har myrdet strandvaskeren. Andre kapitler er beskrivelse af et lettere kedeligt hverdagsliv. De sidste kapitler er ikke hverdagsrealisme. Det er eksperimenterende litteratur og kapitler, der stiller krav til sin læser. Her er meget at fortolke.

Lars Frost skriver godt, hans sprog er en nydelse.

Jeg synes ikke, at bogen er en rendyrket fremtidsroman, jeg undrede mig f.eks. lidt over, at der bruges brændeovne og at togstewardesser stadig færdes i toget. Jeg vil anbefale bogen til læsere, der kan lide god, lidt eksperimenterende litteratur, hvor alt ikke bliver serveret. Den vil være god til læsekredse på grund af de mange problematikker, der kan diskuteres og fordi dens eksperimenterende struktur er god at analysere og fortolke. Husk latinordbogen.