En dråbe i havet af Kirsten Hammann

Kirsten Hammann suger sin læser ind i et fiktivt eller virkeligt spændingsfelt mellem det bekvemme og lykkelige overfladeliv i København og sulten og elendigheden i ulandene.

Mette lever et behageligt og ubekymret liv med nok af alting. Hun er forfatter og har en hverdag med masser af tid til stort og især småt. Den 5-årige datter går i skovbørnehave, og ægtemanden arbejder på andet år i Århus, men til gengæld indhenter den lille overskudsagtige familie det forsømte i weekenden.

Mette har sat sig for at skrive en bog om ulandene. I sin research kommer hun i kontakt med en nødhjælpsorganisation, der på et hotelværelse har etableret en slags avanceret virtuel reality, hvor Mette gang på gang kommer rundt til fattige og usle steder på jorden. Besøgene på hotelværelset er grænseoverskridende for Mette - og for læseren - og virkelighed og fiktion begynder at blive blandet sammen på den mest ubehagelige måde. Oplever Mette, hvad hun tror, eller er hun ved at blive gal?

Gennem romanen udvikler Mette sig fra at være sniksnakkende og selvoptaget til at være oprigtigt indigneret over de vilkår, som en stor del af verdens befolkning må tåle. Men da den hjemlige lykke så krakelerer fra den ene dag til den næste, ændrer romanen karakter og bliver til en hjerteskærende skilsmisseberetning og et portræt af en udsat og sårbar kvinde.

Kirsten Hammann (f. 1965) er velskrivende og har efter ganske få sider læseren i sin hule hånd. Efter endt læsning kan man forundres over, hvor behændigt hun (for)fører læseren til at indtage hovedpersonen, Mettes synsvinkel, for ret beset viser hun sig at være selvbedragerisk og naiv som få. Mette kendes i øvrigt fra Kirsten Hammanns forrige roman, "I smørhullet" (2004), hvor hun også var en ensom og forladt eksistens.