Krimibølgen anno 2016

Krimien er en elsket genre. En undersøgelse af den menneskelige moral og en søgen efter sandheden om verden. På én og samme tid formår den at være ukompliceret og kompleks.

 Da Litteratursiden første gang lavede et tema om kriminalromanen i 2003 skrev daværende temaredaktør Birgitte Tindbæk, at Danmark manglede en krimi-tradition. Lige siden har den danske krimi redet på en bølge, der cementerer genren som læsernes foretrukne. De to sidste år har en krimiforfatter vundet boghandlernes prestigefyldte pris De gyldne Laurbær, og man kan godt tage sig selv i at tænke, hvornår holder det? 

Krimien formår til stadighed at udvikle sig i nye retninger, hvor moral og sandhed kan vendes og drejes på ny. Det ny sort er domestic noir-krimien. I sin artikel om Domestic noir skriver Rebekka Andreasen: ”Glem alt om klimaforandringer, menneskesmuglere, spioner, narkobander, storpolitiske kampe eller tilfældige seriemordere. Du behøver måske ikke engang at træde ud ad hoveddøren for at finde dramaet og det dystre. Hjemmet kan være et farligt sted at opholde sig. Et sted, der kan tage livet af dig.” Rebekka Andreasen er krimiblogger og en af landets ivrigste krimilæsere.

To lige så ivrige krimilæsere er skurkologerne Bo Tao Michaëlis og Henrik Palle. I deres artikel om de syv arketypiske skurke går de litteraturhistorisk til værks. Artiklen gennemgår syv forskellige skurk-typer og henviser til deres litterære oprindelse, karakteristika og kendetegn. Deres skurkologi vidner om, at der er stor tyngde i krimien historisk set. 

Krimien er nemlig ofte under beskydning for blot at være en kommerciel genre. Anklagen lyder på manglende litterært håndværk og manglende originalitet. Men når krimien følger en række principper, en skabelon om man vil, er det også med til at holde genren stabil og skabe et genkendeligt univers, som læseren føler sig tryg i og nemt kan give sig i kast med. Alting har en årsag, og det behøver ikke nødvendigvis at være salgstal, selvom det af og til også er tilfældet, når der skal skrives én bog om året.

Det er ud fra denne form, at krimien arbejder og undersøger den menneskelige moral til bunds gennem den ene og den anden type mord og konspirationsteori. Det er herfra, den når et kolossalt antal læsere, som også er interesserede i den grundlæggende søgen efter en sandhed, der klart og tydeligt afmærker den virkelige såvel som den litterære verden. Mesterværket opstår ved at krimien ikke selv svarer på spørgsmålet om, hvad der er retfærdigt og moralsk korrekt, men lader det åbent for læseren selv at dømme.

Temaet vrimler med detektiver, kriminalkommisærer og andre nysgerrige sjæle fra hele Europa. Der er både svensk, norsk, islandsk, finsk, fransk, italiensk, schweizisk, engelsk, amerikansk og dansk krimi, og stilen skifter fra nationalitet til nationalitet. I København kommer en mordsag helt tæt på Louise Rick i Blædels Kvinden de meldte savnet, gennem et amerikansk datingsite indblandes Kat Donovan i en række mystiske drab i Harlan Cobens Savner dig og en dansk fotojournalist er i Los Angeles omdrejningspunktet i Michael Connellys Snehvide.

I schweiziske Dürrenmatts klassiker Dommeren og hans bøddel er kriminalkommisær Bärlachs mål at dømme sin ærkefjende for et mord, han ikke har begået. Det islandske højland sætter rammen for en mere end uhyggelig overnatning i Steinar Bragis Højlandet og volden får frit spil i Camille af franske Pierre Lemaitre uden at det kammer over.  

Variationerne er mange, men ét er de fælles om. Drabene, ondskaben og hævntørsten kommer helt tæt på, og virkelighedens ubehageligheder indtræffer ikke kun ovre hos naboen.

Krimimessen i Horsens har femten års jubilæum i år og har stort set været med siden begyndelsen. Det er nordens største krimifestival, og som noget nyt uddeles der i år en publikumspris. Krimimessens publikumspris er krimimessens egen pris, og som den eneste læserpris indenfor genren er den et både ambitiøst og interessant tiltag i en krimi-verden, der også er læsernes verden.

Festivalen løber over d. 12. og 13. marts 2016.