Anmeldelse
På kanten af sandheden af Gianrico Carofiglio
- Log ind for at skrive kommentarer
Gensyn med forsvarsadvokaten Guerrieri, der bor og arbejder i det sydlige Italien, mafia-land. Med fine miljøskildringer og uden hast og voldsomheder, oprulles en heftig korruptionssag.
Hovedfiguren, Guido Guerrieri, er forsvarsadvokat og har base i byen Bari i Syditalien. Forfatteren er i øvrigt antimafiadommer og bor selv i Bari, og man kan få tanken om, hvordan "hans forbrydere" har det med at læse om sig selv? Bogen er bind fire på dansk i en serie om Guerrieri, men den kan godt læses selvstændigt. Han er sidst i 40'erne gør sig mange tanker om, dette er hvad han vil med livet? Han fører lange samtaler derom med sin boksebold, der hænger midt i stuen, og da en god bekendt, der er dommer, beder ham om hjælp i en sag, hvor han anklages for korruption, bliver der for alvor brug for at tænke samvittighed, etik og kurs i tilværelsen.
Guerrieri er en taktisk og dygtig forsvarsadvokat, og den ellers gode historie præges desværre en del af detaljerede beskrivelser af retssager og jura, det er nok en god ide til hans italienske publikum, men man hægtes lidt af som dansk læser, hvis man da ikke lige er interesseret i italiensk retsvæsen. Omvendt kan man naturligvis sige, at det giver det ultimative baggrundsmiljø, hvis man så har øjnene på stilke her for at gennemskue eventuelle muligheder for smuthuller i retslig argumentation.
En gammel studiekammerat, der nu er dommer og generelt meget velanset, henvender sig til Guerrieri og beder om hjælp i en sag, hvor han bliver anklaget for at have modtaget bestikkelse. Dommeren er ellers kendt for at være ligevægtig og 100% retfærdig, så det overrasker Guerrieri en del at opleve ham underlig grov i munden og uforudsigelig i opførsel. Eneste regulære spændingselement i bogen leverer den sexede privatdetektiv Annapaola, som meget uofficielt graver i dommerens baggrund, og så smuldrer facaden. Det er en velfortalt historie, omend de mange sider om jura kan handicappe den lidt, hvis man altså ikke vælger at se det som kolorit. En hyggekrimi med tankevækkende betragtninger og et charmerende miljø.
Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Gensyn med forsvarsadvokaten Guerrieri, der bor og arbejder i det sydlige Italien, mafia-land. Med fine miljøskildringer og uden hast og voldsomheder, oprulles en heftig korruptionssag.
Hovedfiguren, Guido Guerrieri, er forsvarsadvokat og har base i byen Bari i Syditalien. Forfatteren er i øvrigt antimafiadommer og bor selv i Bari, og man kan få tanken om, hvordan "hans forbrydere" har det med at læse om sig selv? Bogen er bind fire på dansk i en serie om Guerrieri, men den kan godt læses selvstændigt. Han er sidst i 40'erne gør sig mange tanker om, dette er hvad han vil med livet? Han fører lange samtaler derom med sin boksebold, der hænger midt i stuen, og da en god bekendt, der er dommer, beder ham om hjælp i en sag, hvor han anklages for korruption, bliver der for alvor brug for at tænke samvittighed, etik og kurs i tilværelsen.
Guerrieri er en taktisk og dygtig forsvarsadvokat, og den ellers gode historie præges desværre en del af detaljerede beskrivelser af retssager og jura, det er nok en god ide til hans italienske publikum, men man hægtes lidt af som dansk læser, hvis man da ikke lige er interesseret i italiensk retsvæsen. Omvendt kan man naturligvis sige, at det giver det ultimative baggrundsmiljø, hvis man så har øjnene på stilke her for at gennemskue eventuelle muligheder for smuthuller i retslig argumentation.
En gammel studiekammerat, der nu er dommer og generelt meget velanset, henvender sig til Guerrieri og beder om hjælp i en sag, hvor han bliver anklaget for at have modtaget bestikkelse. Dommeren er ellers kendt for at være ligevægtig og 100% retfærdig, så det overrasker Guerrieri en del at opleve ham underlig grov i munden og uforudsigelig i opførsel. Eneste regulære spændingselement i bogen leverer den sexede privatdetektiv Annapaola, som meget uofficielt graver i dommerens baggrund, og så smuldrer facaden. Det er en velfortalt historie, omend de mange sider om jura kan handicappe den lidt, hvis man altså ikke vælger at se det som kolorit. En hyggekrimi med tankevækkende betragtninger og et charmerende miljø.
Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.
Kommentarer