Tre klassiske små krimier i fremragende nyoversættelse. Et særegent stemningsfuldt sprog, profiler med kant og indhold med substans og spænding. Kan man som boginteresseret ønske sig mere?
Hvor er det dog dejligt at møde en klassiker i en nyoversættelse, der yder den fuld retfærdighed og samtidig både signalerer respekt for historien og giver værket nyt liv. Sådan én har vi her. Fuldstændig som anmelderen i Politiken, så læste jeg også ’Der Richter und sein Henker’ i gymnasiets tysktimer. Jeg erindrer intet andet end titlen (selvom min tyskkarakter faktisk var høj, det var grammatikken, der trak op. Litteraturinteressen er vist kommet til senere). Men det har ubetinget været en positiv oplevelse at møde en bog med oprindelse i 1950’ernes midt-Europa (Dürrenmatt var schweizer), her er et stemningsfuldt efterkrigs-samfundsbillede.
De to første i samlingen, ’Dommeren og hans bøddel’ og ’Mistanken’ har begge kommissær Bärlach som hovedskikkelse, han tynges alvorligt af et fremskredent tilfælde af mavekræft, og det indtager sin rolle i handlingen. Plottet koncentreres her om nazi-tidens efterdønninger og om jagten på en storforbryder, som Bärlach til slut står ansigt til ansigt med i en psykologisk tilspidset situation.
Historierne kan kun få en til at tænke på Simenon, Max Frisch, Sartre og måske Camus, vi har jo ikke en almindelig krimi mellem hænderne her. Det handler om etik og eksistens, men så kan Dürrenmatt i øvrigt også skildre naturstemninger, så hårene rejser sig. Her er bjergmassiver, floder og tåge skildret, så jeg med et kom i tanke om, at forfatteren også er en fremragende dramatiker.
Jeg kiggede forbi bibliotek.dk (i skrivende stund var denne nye endnu ikke registreret?) og oplevede der Dürrenmatt ret upåagtet. Måske har fine dagbladsomtaler af denne dog så småt nået at vække interessen for de første to titler. Den tredje af bogens små krimier ’Løftet’ (Das Versprechen) er nemlig indtil nu udkommet med titlen ’Det skete ved højlys dag’ og i øvrigt filmatiseret. Den er en psykologisk kulsort historie om tilværelsens mål og retning.
Rosenkilde & Bahnhof giver os nogle yderst lækre "retro"-genudgivelser, fx Sayers, Scott Fitzgerald og Simenon, og denne føjer sig smukt i rækken. Og så er det i øvrigt lidt en skam, at den nok lander på bibliotekernes krimi-hylder; krimilæserne fortjener den skam ubetinget, men ikke-krimilæserne bliver snydt. Husk at udstille den, venner!
Kommentarer