Anmeldelse
Pukkelryg, Pukkelryg af Tom Franklin
Fremragende psykologisk drama forklædt som krimi, der leder sin læser langsomt, men sikkert gennem det støvede Mississippi og sindets krinkelkroge.
M, I, kroget bogstav, kroget bogstav, I, kroget bogstav, kroget bogstav, I, pukkelryg, pukkelryg, I. Ovenstående syner måske umiddelbart af noget sludder, men således lærer børn i Sydstaterne at stave til Mississippi. Og derfra stammer bogens titel.
Larry Ott kommer fra et middelklassehjem i byen Amos, Mississippi. Han er udenfor i skolen, hvor han med sin hvide hudfarve er en del af mindretallet. Men så kommer Silas Jones til byen, og Larry får sin første (sorte) ven. En uheldig episode gør dog, at Silas støder Larry fra sig, og da Larrys date med drømmepigen ender med pigens forsvinden, er han venneløs og udstødes mere og mere af samfundet. Silas forlader byen, men vender som voksen tilbage i skikkelse af lovens lange arm. Her lever Larry (kaldet Scary Larry) nu som en paria, aldrig egentlig frifundet trods manglende beviser på hans skyld. Så da endnu en ung pige forsvinder, rettes mistanken med det samme mod ham.
Romanen lanceres som krimi, og det er da også et meget gængs krimiplot, der ridses op. Men mest er det en art stramt komponeret dannelsesroman, der tager fat i forskellige problemstillinger som race, etik, mobning, skyld og tilgivelse. Der er flere spring i tid, og en stor del af den tid tilbringer man i selskab med drengene Larry og Silas. På mange måder vækker bogen mindelser om Stephen King, der ofte har børn som hovedpersoner i sine romaner, og Larry er da også stor fan af benævnte forfatter.
Pukkelryg, Pukkelryg er Tom Franklins første udgivelse på dansk, så han er et nyt bekendtskab for mig. Et meget behageligt bekendtskab til trods for at det til tider er en mindre hyggelig bog. Den har virkelig fået mig op af lænestolen, og den blev hurtigt slugt og efterfølgende langsomt fordøjet. Alt i alt er det er en fantastisk og sine steder bevægende læseoplevelse. Spændingskurven er ret flad, når man sammenligner med den mere almindelige krimiroman, men betyder ikke, at der ikke er spænding at finde, den er bare mere subtil. Og en chokerende hemmelighed eller to er der da også plads til. God læselyst!
Fremragende psykologisk drama forklædt som krimi, der leder sin læser langsomt, men sikkert gennem det støvede Mississippi og sindets krinkelkroge.
M, I, kroget bogstav, kroget bogstav, I, kroget bogstav, kroget bogstav, I, pukkelryg, pukkelryg, I. Ovenstående syner måske umiddelbart af noget sludder, men således lærer børn i Sydstaterne at stave til Mississippi. Og derfra stammer bogens titel.
Larry Ott kommer fra et middelklassehjem i byen Amos, Mississippi. Han er udenfor i skolen, hvor han med sin hvide hudfarve er en del af mindretallet. Men så kommer Silas Jones til byen, og Larry får sin første (sorte) ven. En uheldig episode gør dog, at Silas støder Larry fra sig, og da Larrys date med drømmepigen ender med pigens forsvinden, er han venneløs og udstødes mere og mere af samfundet. Silas forlader byen, men vender som voksen tilbage i skikkelse af lovens lange arm. Her lever Larry (kaldet Scary Larry) nu som en paria, aldrig egentlig frifundet trods manglende beviser på hans skyld. Så da endnu en ung pige forsvinder, rettes mistanken med det samme mod ham.
Romanen lanceres som krimi, og det er da også et meget gængs krimiplot, der ridses op. Men mest er det en art stramt komponeret dannelsesroman, der tager fat i forskellige problemstillinger som race, etik, mobning, skyld og tilgivelse. Der er flere spring i tid, og en stor del af den tid tilbringer man i selskab med drengene Larry og Silas. På mange måder vækker bogen mindelser om Stephen King, der ofte har børn som hovedpersoner i sine romaner, og Larry er da også stor fan af benævnte forfatter.
Pukkelryg, Pukkelryg er Tom Franklins første udgivelse på dansk, så han er et nyt bekendtskab for mig. Et meget behageligt bekendtskab til trods for at det til tider er en mindre hyggelig bog. Den har virkelig fået mig op af lænestolen, og den blev hurtigt slugt og efterfølgende langsomt fordøjet. Alt i alt er det er en fantastisk og sine steder bevægende læseoplevelse. Spændingskurven er ret flad, når man sammenligner med den mere almindelige krimiroman, men betyder ikke, at der ikke er spænding at finde, den er bare mere subtil. Og en chokerende hemmelighed eller to er der da også plads til. God læselyst!
Kommentarer