Færdig med Eddy Bellegueule

Her er bogen, alle bør læse. Bør  fordi den giver et usædvanligt og ærligt indblik i en opvækst på samfundets bund, præget af vold, håbløshed og følelsen af at være helt forkert.

’Færdig med Eddy Bellegueule’ er en grufuldt ærlig fortælling om at være mønsterbryder OG homoseksuel med en opvækst på samfundets bund, hvor der absolut ingen forståelse er for dem, som er anderledes.

Édouard Louis har skrevet sin egen selvbiografiske historie om sin opvækst, godt nok i fiktionens ramme, men som læser er man ikke i tvivl om, at dette ER hans egne oplevelser.  At man så som læser godt kunne ønske sig, at det var ren og skær opspind, er en anden sag.

Édouard Louis er født og opvokset i en fattig landsby i det nordlige ’Udkants-Frankrig’. I et miljø der er fattigt både økonomisk, kulturelt og socialt, og hvor mændene er rigtige ”mandfolk”. For dem er vold og alkohol en naturlig og accepteret del af hverdagen og ”bøsse” et af de værste skældsord overhovedet. Det er i dette meget traditionsbundne og maskuline miljø, at Eddy allerede som helt lille opdager, at han er anderledes end de andre drenge. Både af udseende og væremåde. Han er tyndere, mere følsom og hvad de andre betegner som en rigtig tøsedreng. Noget hans forældre og særligt hans far har svært ved at acceptere.

Eddys hverdag er præget af svigt. Han vokser op i et hjem med betongulv, et hjem hvor fugten driver ned af væggene, og huller i vinduerne blot dækkes af pap. Et hjem hvor TV’et kører uafbrudt – også om natten – og hvor den største synd er at forstyrre faren, når han ser fjernsyn, især når der spises aftensmad – og selv mad på bordet er ikke en selvfølgelighed. Udover den fysiske elendighed efterlades Eddy helt uden støtte fra sin familie. I skolen plages han hver dag i en lang årrække af to ældre drenge der slår, spytter og ydmyger ham, fordi rygterne siger, at han er homoseksuel. Eddy accepterer stiltiende disse plageånder og mødes nærmest frivilligt med dem i smug, da han ikke kan forestille sig noget værre, end at andre opdager, at han er sådan en, der får tæv, og – endnu værre – at der måske er noget om rygterne.

Samtidig med at homo-rygterne svirrer om Eddy i den lille by fordi han er tøset, gestikulerende og følsom, kæmper Eddy selv med sine feminine sider og tiltrækningen af andre drenge. Han kaster sig sågar ud i et par halvkvalte forhold, bl.a. et kort forhold med den lidt ældre og attraktive Sabrina, men Eddy formår ikke at opføre sig som ”en rigtig mand” eller at opfylde de behov og krav som Sabrina har til et forhold.

Eddy bliver mere og mere klar over, at han er nødt til at flygte fra den tilværelse, han er født ind i, og det lykkedes endelig bl.a. pga. et talent for skuespil, der skaffer ham ind på et gymnasium i en større by. Flugten bliver heldigvis en succes, Eddy får lagt sit gamle liv bag sig – og det er denne bog et endegyldigt bevis på. Det er stærk og rørende læsning. Man har på en måde lyst til at lægge bogen fra sig, men kan ikke lade være med at vende næste side og fortsætte. Édouard Louis formår at fortælle, så man er med ham hele vejen, man mærker fugten i huset, hans smerte, ydmygelse ikke mindst frustrationen og skammen over at være anderledes.

Bogen er Louis’ debutroman og skrevet, da han kun var 21 år. Den har allerede fået enorm omtale, har skabt meget debat i Frankrig og er solgt i over 200.000 eksemplarer. Den er sågar blevet udgivet i 18 lande, ligesom filmrettighederne også er solgt. Eddy Bellegueule er Edouard Louis rigtige navn, men han er omsider helt færdig med sit tidligere liv og har taget navneforandring. Han bor nu i Paris og studerer på eliteinstitutionen École Normale Supérieure i Paris’ latinerkvarter.

Originally published by Anne Birgitte Langkilde Hundahl, Litteratursiden.